Immaterielle rettigheder

Højteknologifonden ønsker med disse modeller for IPR standardvilkår at bidrage til at gøre det lettere for de involverede parter at indgå aftaler om fordeling af immaterielle rettigheder, der opstår i et erhvervspostdoc-projekt.

Det er ikke et krav fra Højteknologifondens side, at disse modeller for IPR standardvilkår anvendes ved aftaleindgåelse i erhvervspostdoc-projekter. Modellerne er et tilbud til parterne rettet specifikt mod erhvervspostdoc-projekter. Parterne kan frit anvende andre aftalemodeller ved indgåelse af IPR vilkårene.  

Standardvilkårene skal ses et som supplement til øvrige modelaftaler som Johan Schlüter-udvalgets modelaftaler. 

Statsstøtte

Højteknologifonden er underlagt Europakommissionens Gruppefritagelsesforordning¹

Når der fordeles rettigheder til resultater skabt i forbindelse med samarbejdsprojekter mellem offentlige institutioner og private virksomheder, vil der ikke foreligge statsstøtte, hvis rettighederne til resultaterne overgår til de forskellige samarbejdspartnere i et forhold, der afspejler deres respektive interesser, arbejdsindsats og finansielle og andre bidrag til projektet eller platformen.

IPR standardvilkår – to modelaftaler

Højteknologifonden har udarbejdet to forskellige udkast til IPR standardvilkår.

Begge udkast til IPR standardvilkår er til brug for parternes indgåelse af en konkret samarbejdsaftale om et erhvervspostdoc-projekt. Begge udkast til IPR standardvilkår er tiltænkt at skulle vedlægges samarbejdsaftalen som et bilag, men indholdet vil også kunne indarbejdes i selve samarbejdsaftalen.

Begge udkast til IPR standardvilkår regulerer blandt andet følgende temaer:

(1) Ejendomsret og adgang til baggrundsviden

(2) Ejendomsretten til forgrundsviden

(3) Udnyttelse af forgrundsviden

(4) Håndhævelse af rettigheder til forgrundsviden

(5) Overdragelse af og/eller licens til forgrundsviden

(6) Hemmeligholdelse

(7) Offentliggørelse af forgrundsviden

Den primære forskel mellem de to udkast til IPR standardvilkår består i reguleringen af virksomhedens adgang til at udnytte fælles forgrundsviden.

I Model 1 kræver virksomhedens udnyttelse af fælles forgrundsviden institutionens samtykke. Såfremt virksomheden ønsker at udnytte fælles forgrundsviden, vil virksomheden således være nødsaget til efterfølgende at indhente samtykke hertil fra institutionen, hvilket bør ske i form af en egentlig licensaftale mellem parterne.

Model 1 er lidt enklere og er tiltænkt de parter, der af forskellige årsager ikke har tid eller mulighed for tage nærmere stilling til, på hvilke vilkår virksomhedens udnyttelse af fælles forgrundsviden skal ske.

I Model 2 har parterne derimod mulighed for med det samme i højere grad at regulere, på hvilke vilkår virksomhedens udnyttelse af fælles forgrundsviden skal ske.

Model 2 er lidt mere avanceret og er tiltænkt de parter, der ønsker med det samme i højere grad at få reguleret, på hvilke vilkår virksomhedens udnyttelse af fælles forgrundsviden skal ske.

Model 2 tilbyder tre forskellige varianter for så vidt angår fastsættelse af vederlag for udnyttelse af fælles forgrundsviden:

Model 2 – I: Vederlag forhandles ved aftaleindgåelse (eventuelt i kombination med windfall)

Model 2 – II: Indgåelse af licens aftale

Model 2 – III: Vederlag forhandles når fælles forgrundsviden frembringes.
 
Højteknologifonden påtager sig intet ansvar for indholdet eller brugen af de to modeludkast til IPR standardvilkår. Hvis parterne agter at udarbejde og indgå en konkret aftale og i den forbindelse benytte et af de to udkast til IPR standardvilkår, opfordres parterne til selv at gøre sig bekendt med det bagvedliggende retsgrundlag og søge relevant og konkret rådgivning i forbindelse hermed.

¹(KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning)).