Nyhed26|04|2011

Brintmotorer nu klar til gaffeltrucks

Brintmotorer nu klar til gaffeltrucks

H2 Logic A/S lancerer en nyudviklet brintmotor til forureningsfrie brintgaffeltrucks på verdens førende transportmesse, CeMAT i Hannover. Produktserien er navngivet H2DriveTM.

Projektet skal udvikle og kommercialisere forureningsfri og tidseffektive brint-drevne gaffeltrucks til varehuse og distributionscentre på verdensplan.

H2 Logic har siden 2006 arbejdet målrettet sammen med Dantruck på færdiggørelsen af en ny brintdrevet gaffeltruck fra Dantruck hvor et H2Drive system fra H2 Logic er integreret. Sideløbende har H2 Logic udviklet en 80 volts version af H2Drive som har samme dimensioner som batterier og dermed kan erstatte disse i konventionelle eldrevne gaffeltrucks. 

Brintgaffeltrucks kombinerer fordelene ved gaffeltrucks drevet på diesel/LPG og batterier. Brint giver samme konstante trækkraft og hurtige optankning som LPG/diesel, og samtidig sikres effektiv forureningsfri udnyttelse af energien som batterier.

Gaffeltrucks på brint – ren energi
Læs mere om Højteknologifondsprojektet "Gaffeltrucks på brint" her. 


I dag anvendes primært batterier til drift af gaffeltrucks indendørs, hvilket medfører store daglige tab af arbejdstid, når batterierne flere gange skal skiftes.

Med brændselscelle-drevne gaffeltrucks opnås en forureningsfri fremdrift som på batterier, men med en hurtig optankning af brint svarende til diesel/gas- drevne gaffeltrucks, som kun må anvendes udendørs.

HyLIFT projektkonsortiet er sammensat af Europas førende virksomheder inden for udvikling og kommercialisering af brint- og brændselscelleteknologi til gaffeltrucks, der på verdensplan konkurrerer med 2-3 andre projektkonsortier, primært baseret i Nordamerika.

Projektet er godt halvvejs. Det er lykkedes gennem udvikling at hæve effektiviteten samt reducere systemprisen betydeligt, og en ny højeffektiv DCDC har set dagens lys. Det betyder, at den første brintdrevne gaffeltruck nu kommer ud at køre.

Parter
H2 Logic Aps, DTU Elektro, DTU Mekanik.

 

Kontakt
Thomas Bjerre
Tel 3363 7285

Film (youtube)
Se præsentation af H2DriveTM her

 
Højteknologifonden, Holbergsgade 14 3, 1057 København K, tlf 3363 7280info(at)hoejteknologifonden.dk