Dansk energidrik til NASAs astronauter

Aquaporin A/S har siden 2007 i et højteknologifondssamarbejde udviklet en kunstig membran, der ved hjælp af aquaporiner kan producere rent vand. Amerikanske NASA fået øje på Aquaporins teknologi, og har skrevet kontrakt med den danske virksomhed.
Membranen skal nu udvikles, så den kun efterlader ultra rent vand efter rensning af urin.
Kontrakten med NASA er et delresultat af højteknologifondsprojektet ”Ultra –rent vand på naturens måde”, hvor aquaporiner udvundet med bioteknologi producerer rent vand. Det fortæller Peter Holme Jensen administrerende direktør i Aquaporin A/S til www.hoejteknologifonden.dk.
Det er i projektet lykkedes at konstruere en 2 x 3 cm membran baseret på direkte osmose med en høj saltafvisning. Membranen består af flere komponenter, som er udviklet og tilpasset i projektet.
Aquaporiner er kanalproteiner, som tillader celler at regulere deres vandindhold. De findes i alle celler fra primitive alger over planter til højtudviklede pattedyr. Aquaporiner spiller f.eks. en stor rolle i den menneskelige nyre og i hjernen. Nogle af disse kanalproteiner er så selektive, at kun vand kan komme igennem kanalerne – alle andre molekyler holdes tilbage.
Læs mere om højteknologifondsprojektet her
Parter: Aquaporin A/S, Novozymes A/S, DTU Nanotech, DTU Fysik, DTU Kemiteknik, SDU Memphys