Epilepsipatienter får vigtig advarsel i det sekund, et anfald starter
Efter kliniske studier er det lykkedes for IctalCare A/S at dokumentere en ny teknologi, der hurtigt og pålideligt advarer om et epilepsianfald. Resultatet er skabt i et samarbejde i Højteknologifonden.
En procent af befolkning lider af epilepsi. Alarmen kan få stor betydning for dem, der er ramt af epilepsi og ikke er anfaldsfri.
For forældre, plejepersonale og personer med epilepsi vil det give en frihed og tryghed de ikke tidligere havde. Forældre kan slappe helt af, når barnet sover inden på sit eget værelse eller leger udenfor.
Med den nye anfaldsalarm kan de selv gå i haven og besøge naboen vel vidende, at de får en alarm, hvis barnet får et anfald.
Teknologien er skabt i et samarbejde mellem Ictalcare A/S, Glostrup Hospital, Aalborg Universitet og Delta.