Forskning bringer kræftens dirigenter til tavshed. HTF-resultat i Nature Genetics.
Et dansk forskningssamarbejde vækker opsigt i forskerkredse i disse dage og åbner for en helt ny måde at behandle livstruende sygdomme.
Når forskningsresultater bringes i det toneangivende Nature Genetics, er det, fordi indholdet har potentiale til at flytte et helt forskningsfelt i en ny retning, og det er netop tilfældet for de opdagelser, Kauppinen og hans samarbejdspartnere fra Cold Spring Harbor Laboratory i New York har gjort.
MikroRNA-molekyler påvirker de menneskelige geners aktivitet, og man kan se, at sygdomsramte patienter har særlige udsving i mængderne af bestemte mikroRNA-molekyler. Ændringer i mikroRNA-mønstrene har for eksempel betydning for kræftsygdomme, virusinfektioner, neurologiske lidelser og hjertekarsygdomme.
Santaris Pharma A/S udvikler nye lægemidler baseret på virksomhedens patenterede LNA-platform. LNA er en syntetisk efterligning af RNA, og dens unikke egenskaber giver store muligheder for at udvikle nye typer lægemidler rettet mod bl.a. mikroRNA, og det er dette forskningsfelt, der nu får stor opmærksomhed i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
- Vi har udviklet LNA-molekyler til at hæmme aktiviteten af sygdomsfremkaldende mikroRNA. De mange forskellige slags mikroRNA klassificeres i ”familier” ud fra nogle fælles egenskaber, og de egenskaber er nøglen til mikroRNA’ets biologiske aktivitet, fortæller Sakari Kauppinen, der fouden ansættelsen i Santaris Pharma A/S er adjungeret professor på Aalborg Universitet.
- Hvis man skal udvikle meget effektiv medicin, skal man i mange tilfælde ikke se på enkelte mikroRNA-molekyler, men på mikroRNA-familier, der kan rammes samlet. I Nature Genetics viser vi, at man kan sammensætte korte strenge af mikroRNA-hæmmende LNA-molekyler, kaldet ”tiny LNA”, som målrettet kan sættes ind mod sådanne sygdomme, forklarer Sakari Kauppinen.
De offentliggjorte resultater er en udløber af et stort forskningsprojekt, der støttes af Højteknologifonden, og fondens direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen glæder sig over resultaterne:
- For få år siden kom Danmark for alvor med i udviklingen inden for mikroRNA. Nu regnes dansk viden for at være blandt den førende på det område, og potentialet for fremtidens lægemidler vokser og vokser. Dagens danske nybrud er endnu et skridt i den rigtige retning, siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.
Starten på samarbejdet med Højteknologifonden viste, at microRNA-molekyler kan binde og slukke for udvalgte gener. Det førte til et nyt spørgsmål. Er det muligt at lave verdens korteste rna-molekyler, der kan hæmme biologisk aktivitet i celleproteiner? Svaret i dag er positivt.
Resultaterne beskriver et nyt værktøj, som Santaris sammen med forskere over hele verden nu kan bruge til at undersøge de forskellige ”familier” af mikroRNA og til udviklingen af helt nye medicinformer. Med den nye opdagelse kan man hæmme de sygdomsgivende mikroRNA-strenge med syntetiske strenge af ultrakorte LNA-molekyler og dermed bremse mikroRNA’et i at udføre sin biologiske aktivitet.
I bedste fald vil dette kunne bruges til udvikling af nye medicintyper til behandling af bl.a. kræftsygdomme og virusinfektioner.
Artiklen "Silencing of microRNA families by seed-targeting tiny LNAs" blev offentliggjort af Nature Genetics som en såkaldt advance online publication søndag den 20. marts og bringes også i magasinudgaven af Nature Genetics i april.
Foruden Santaris Pharma A/S har Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Lundbeck og Ribotask taget del i forskningen, som er støttet af Højteknologifonden.
Relaterede nyheder
Kontakt
Thomas Bjerre
Tel 3363 7285