Hybridgiberen bliver hædret som trestjernet verdensnyhed
Højteknologifondsprojektet Hybridgriberen har siden 2009 arbejdet på en ny type robothånd, som bliver den første af sin slags i verden med fleksibilitet som en menneskehånd
HI-messen løber af stablen i Herning i dagene 6.-9. September 2011. Her udstiller Hybridgriberen sine foreløbige resultater.
Hybridgriberen er af et dommerpanel vurderet til intet mindre end en trestjernet verdensnyhed. Den mest fornemme vurdering.
HybridGriberen er en ny type griber - "robothånd" - og den første af sin art i verden. Hånden er en original opfindelse med en række unikke egenskaber. Den er fleksibel, fordi hånden griber og manipulerer sikkert med stor variation af fysiske emner i forhold til deres vægt, form, overflade, tyngdepunkt og materiale.
Teknologien er kundetilpasset. Det er nemt og hurtigt at fremstille en ny hånd efter specifikke behov, herunder antal, størrelser og styrker på fingre og sensorer.
På HI messen deltog også Bin-Picker fra Scape Technologies A/S.
Bin-picker robotterne er siden 2009 udviklet i et højteknologifondsprojekt og er med til at automatisere nedslidende og omkostningstunge manuelle håndteringsprocesser.
Den nye 3D Grid Scanner teknik er en central del af projektet og er på HI-messen vurderet til en trestjernet danmarksnyhed.
Claus Risager, Teknologisk Institut Bo Genefke, Teknologisk Institut Lars Jensen, Eltronic A/S Kaj V. Madsen, Keysolutions A/S Lars Dyhr, Syddansk Universitet Hanne Skov Bengaard, SPOC Højteknologifonden