Nyhed26|01|2011

Xena klar til 100 Gb ethernet efter højteknologisamarbejde

Xena klar til 100 Gb ethernet efter højteknologisamarbejde

Snart vil data strømme gennem internetkabler med svimlende 100 Gb i sekundet. Xena Networks er allerede klar med testudstyret.

Elektronikbranchen.dk 

Kampen er i gang om at sætte sig på markedet for udstyr til teleindustriens næste boom – 100 Gb ethernet. Og danske Xena Networks er netop blevet klar med sin første udgave af et testsystem, der kan bruges til test af de lynhurtige forbindelser.

Projektet er blandt andet støttet af Højteknologifonden og har deltagelse af forskere fra DTU og højhastighedsselskabet Tpack.

»Uden støtte fra Højteknologifonden og samarbejdet med DTU og Tpack, der også spiller på samme bane, ville det slet ikke have været muligt for et lille selskab som vores at kunne være med her,« siger CTO i Xena Networks Hans Hurvig til elektronikbranchen.dk.

Højteknologifondsprojekt udvikler og demonstrerer teknologi, som kan løse teknologiske udfordringer ved at implementere 100 Gb/s forbindelser for næste generations Internet.

Dagens Internet anvendes i stigende grad af krævende tjenester. Den nuværende udvikling mod 10 Gigabit Ethernet følges derfor op af 100 Gigabit Ethernet, som lovende imødekommer de øgede båndbred-dekrav.

Projektets mål er at udvikle udstyr for at virkeliggøre 100 Gigabit Ethernet forbindelser, herunder udstyr, der måler bit-fejl på rammerne, og udstyr, som muliggør avanceret pakkebehandling. Der lægges vægt på, at udstyret benytter standardiserede interfaces, således at det kan fungere med tredjeparts switchkerner.

De opnåede resultater er publiceret i en række videnskabelige publikationer, og af disse er én blevet tildelt en ”Distinguished Paper Award”. 

Læs mere om projektet her

 
Højteknologifonden, Holbergsgade 14 3, 1057 København K, tlf 3363 7280info(at)hoejteknologifonden.dk