PasteurProgram - Leading the Virtual Company
Harvard Business School uddanner danske ledere til at jagte nye muligheder.
Talentfulde projektledere fra offentlige og private virksomheder har gennemført special-designet program på Harvard Business School i USA.
”Man skal være aktiv. Man skal være på. Man skal turde diskutere. Man skal turde have en mening. Sådan er det bare på Harvard”, fortæller Else Marie Agger, afdelingschef for TB vaccine på Statens Seruminstitut.
Hun er en af de 50 projektledere, der netop har afsluttet et ni måneders executive træningsprogram skræddersyet af Harvard Business School i Boston i USA til Højteknologifonden i Danmark.
Se film om PasteurProgram
Flash plugin er nødvendig for at se alle elementer på siden.
PasteurProgrammet
For at kunne levere et succesfuldt output i et højteknologiprojekt kræver det i høj grad en innovativ projektleder. Projektlederen skal sørge for at få det offentlige og private samarbejde til at fungere. Det er ikke altid lige let, når to vidt forskellige verdener skal til at tale samme sprog. Men med en god projektleder kan det lykkedes, og da denne står i spidsen er der i Pasteurprogrammet sat særligt fokus på ham/hende.
Pasteurprogrammet fokuserer på følgende:
- Udvikling af projektlederens evner inden for succesfuld ledelse
- Privat-offentlig samarbejde - hvordan leveres et succesfuldt output?
- Kommercialisering af videnskab - forretningsmodeller, organisatoriske strukturer og strategiske alliancer
- Lederskab og strategi i højteknologisk industri
- Forståelse for økonomi i en globaliseret verden
Programmet startede februar i år i København, og i foråret var de 50 elever en uge i Boston, hvor de indtog klasseværelserne på Harvard Business School.
Hjemme har de fortsat undervisningen cirka fire timer om ugen via computer og telefonisk kontakt til underviserne i Boston og de andre elever.
Formålet for Højteknologifonden er at uddanne de mest succesfulde projektledere, der kan bringe Danmark helt i front, når det kommer til at dele viden mellem offentlige og private forskningsinstitutioner og bringe nye teknologier til verden.
Holdet på dette efteruddannelses-program på Harvard Business School står i spidsen for danske forskningsprojekter for mere end en milliard kroner.
Programmet har titlen Leading the Virtual Company - PasteurProgram 2012.

Kontakt
Projektleder
Hanne Bengaard
Tlf. 3363 7286





