Pressemeddelelse, Højteknologifonden, 21. juni 2011 

Ny brug af magnetik skal give bedre strømforsyninger

Ny magnetisk teknologi vil ændre strømforsyninger i alverdens elektronik så de bliver mindre og med lavere tab. Projektet bliver til i et samarbejde mellem Flux A/S fra Odsherred, DTU og Højteknologifonden  

Drømme om elbiler, supercomputere og ultra-effektive brændselsceller stiller krav til strømforsyninger fulde af power men af minimal størrelse, som kan sættes ind i selv meget kompakte kredsløb. Til det håber forskere at kunne anvende nogle helt nye varianter af den såkaldte IM teknik (integrated magnetics).  

Det er erhvervspostdoc Ziwei Ouyang, der tidligere i sit ph.d.-studie har vist, at IM med succes kan bruges til at løse nogle af de udfordringer, der opstår med moderne kompakt elektronik.  

En af de ting Ziwei Ouyang skal kigge nærmere på, er de kerner af ferrit (keramisk jernoxidforbindelse), som man hidtil har brugt ved IM. Ferritkernerne har bestemte geometriske former, kaldet EE og EI fordi de ligner disse bogstaver. Men eftersom der opstår en række ulemper når ferritkernene har disse former, skal Ziwei Ouyang lave forsøg med nogle andre geometriske former, der kan erstatte de traditionelle kerner og gøre fremtidige magnetisk design i strømforsyninger mere fleksibelt.  

Hele projektet skulle gerne munde ud i en helt ny teknologiplatform, som partner i projektet Flux A/S kan tage videre og tilpasse til kommercielle produkter der stemmer overens med kundernes efterspørgsel efter høj effektivitet og høj effekttæthed.  

Projektets officielle navn: Integrated magnetics for high power density, high efficiency power converters


Kontaktoplysninger

Erhvervspostdoc Ziwei Ouyang, Holte, tlf +45 4525 3482

Jacob Lundgreen Philipsen, CEO, Flux A/S, Asnæs, tlf +45 5965 0089

Michael A. E. Andersen, Professor, DTU, Kgs. Lyngby, tlf +45 4525 3601

Thomas Bjerre, Kommunikationschef Højteknologifonden, tlf +45 2090 3855

 

Fakta

HTF investering: 1 millioner kr.

Total budget: 2 millioner kr.          

Varighed: 2 år

Pressebilleder

Ziwei Ouyang
Ziwei Ouyang projekt

Pressemeddelse

De 12 erhvervspostdocs (Word)

 
Højteknologifonden, Holbergsgade 14 3, 1057 København K, tlf 3363 7280info(at)hoejteknologifonden.dk