_{Pressemeddelelse, 4.1.2012 kl 09:00, Højteknologifonden}

En MR-scanning af hjernen er almindelig, når man skal undersøge for Alzheimers sygdom. Her måler man typisk, hvor meget hjernen er skrumpet, men der findes en hidtil uudnyttet informationskilde i scanningerne, nemlig teksturen i selve hjernevævet. Hvis man kan bruge denne information, er der potentiale for at komplementere og måske ligefrem forbedre den nuværende billeddiagnostik. Forskningen er støttet af Højteknologifonden.

I Danmark lever mellem 35.000 og 48.000 personer med Alzheimers sygdom, og i fremtiden bliver der endnu flere. Sygdommen fører til, at nervecellerne i hjernevævet langsomt bliver nedbrudt, og vævet forsvinder. Der findes endnu kun symptomlindrende medicin og derfor ingen medicin, der hverken kan standse eller helbrede sygdommen. 

”Når man analyserer en MR-scanning af en patient med Alzheimers, ser man på de store ændringer i hjernen, som er en konsekvens af Alzheimers sygdom. Men hvis vi i stedet for at se på, hvor meget hjernevæv der forsvinder, ser på de mikroskopiske ændringer i selve vævet, inden det forsvinder, har vi mulighed for at opdage sygdommen tidligere,” fortæller erhvervspostdoc Lauge Sørensen. Han skal stå i spidsen for et nyt projekt, der skal undersøge, hvordan man bedre kan bruge billedinformationen fra MR-scanningerne. Projektet sker i samarbejde med Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og virksomheden BiomedIQ A/S, der udvikler biomarkører fra medicinske billeder.

Det er almindeligt at MR-scanne hjernen, når man skal diagnosticere Alzheimers sygdom, og der bliver forsket aktivt i at udvikle computerbaserede metoder til automatisk analyse af MR-scanningerne. Hidtil har der dog kun været fokus på at måle, hvor meget væv der forsvinder, men det skal nu ændres.

”Vores ide er, at når de mikroskopiske ændringer i hjernevævet er tilpas fremskredne til at kunne ses i en MR-scanning, vil dette vise sig som teksturændringer i vævet. Computeren skal i denne forbindelse automatisk kunne skelne mellem teksturmønstre, der er karakteristiske for Alzheimers sygdom og teksturmønstre, som de ser ud i raskt væv. På den baggrund håber vi, at Alzheimers sygdom automatisk kan diagnosticeres tidligere,” forklarer Lauge Sørensen.

En automatiseret metode, der kan diagnosticere Alzheimers sygdom tidligt, er på kortere sigt et værdifuldt redskab i forbindelse med udvikling af ny medicin. På længere sigt kan resultatet være behandling og ordinering af medicin i tide, ligesom den pågældende person og de pårørende har bedre mulighed for at forberede sig på sygdommen.

Kontaktoplysninger:

Lauge Sørensen, erhvervspostdoc, Hørsholm, tlf. 61 68 71 08

Mads Nielsen, direktør, ph.d., BiomedIQ A/S, København, tlf. 28 75 14 50

Christian Igel, professor, ph.d., Datalogisk Institut, Københavns Universitet, tlf. 21 84 96 73

Projektets officielle navn: Early MRI Diagnosis of Alzheimer’s Disease