_{Pressemeddelelse, 4.1.2012 kl 09:00, Højteknologifonden}

Stress i fostertilstanden øger risikoen for senere udvikling af depression. Det er dog uklart, hvordan hjernens forskellige dele bliver påvirket af stress før fødslen, og hvordan det senere hen kan føre til depression. Desuden er der stort behov for, at man tidligere kan stille en diagnose og mere effektivt behandle depression. Det er de aspekter, et fælles forskningsprojekt med erhvervspostdoc Helle Mark Sickmann i spidsen vil undersøge med støtte fra Højteknologifonden.

Omkring hver sjette person udvikler i dag en depression. For mænd er der 12 pct. risiko for at blive ramt af sygdommen, mens det for kvinder er 20 pct. Desværre har omkring 30% af de patienter, der bliver diagnosticeret med en depression, ingen gavn af den nuværende medicin på markedet, og kun 35% af dem, der får en depression, bliver med tiden erklæret raske.

Det skal et nyt forskningsprojekt nu finde en løsning på – både i forhold til at finde frem til mere optimal medicin, der bedre kan behandle en depression og i forhold til, hvordan nervecellerne i hjernens forskellige områder kommunikerer med hinanden lang tid efter at have været udsat for stress.

Erhvervspostdoc Helle Mark Sickmann skal i løbet af de næste tre år undersøge nervecellernes kommunikation mellem hjerneområderne, hippocampus, amygdala og hypothalamus i voksne rotter, der har været udsat for stress i fostertilstanden. Resultaterne skal sammenholdes med dyrenes søvnmønster, da søvnproblemer er karakteristiske for depression. Håbet er, at det kan føre til bedre redskaber, hvormed man kan diagnosticere en depression.

”Et vigtigt aspekt bliver at se på kønsforskelle, da mange flere kvinder end mænd udvikler depression, og det kan måske skyldes, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på stress som foster. Så om tre år vil vi have en større forståelse for, hvordan han- og hunrotters hjerneaktivitet og kommunikation adskiller sig efter at have været udsat for stress i fostertilstanden. Derudover skal vi også undersøge, hvordan rotterne i voksenlivet reagerer på akut stress. Ofte er det nemlig stress senere i livet, der udløser den depressive tilstand,” fortæller Helle Mark Sickmann.

Projektet er et samarbejde mellem medicinalvirksomheden Lundbeck, Hvidovre Hospital og Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, FARMA, ved Københavns Universitet. Og Lundbeck ser et stort potentiale i projektet:

“Vi kan opnå vi en meget vigtig viden om, hvordan stress under graviditeten senere kan udvikle sig til depression. Resultaterne vil også give indsigt i, om man kan identificere depressionstilstanden tidligere. Det kan betyde, at vi kan udvikle bedre lægemidler til personer med angst- og depressionssygdomme,” siger Niels Plath, afdelingsleder på Lundbeck.

Også på FARMA, Københavns Universitet ser lektor Morten P. Kristensen frem til undersøgelsens resultater:

”Undersøgelserne vil give os vigtig viden om de basale hjernemekanismer, der medierer stress, om deres rolle i en depression, og endelig hvordan vi kan udvikle bedre metoder til diagnose og behandling af depression.”

Kontaktoplysninger:

Helle Mark Sickmann, erhvervspostoc, FARMA, Københavns Universitet, tlf. 51 78 22 54

Simon Augustesen, Media Specialist. H. Lundbeck A/S, 3083 4980

Morten P. Kristensen, lektor, FARMA, Københavns Universitet, tlf. 35 33 60 07

Tim B. Dyrby, seniorforsker, Hvidovre Hospital, tlf. 38 62 65 42