Biomasse skal forsyne os med kemikalier og brændstof til verdens skibe
Danmarks største virksomheder og førende forskere udvikler grøn energi. Samarbejde skal udvikle mere effektiv biomasse og samtidig sikre fødevareproduktionen.
Bæredygtig produktion omsat til praksis i form af arbejdspladser, vækst, bedre miljø og mindre forurening. Det sker via ny teknologi som hele verden efterspørger til omdannelse af biomasse til brændstof og kemikalier. Det er de store perspektiver i forskningsprojektet, som også skal udvikle mere effektiv biomasse og samtidig sikre fødevareproduktionen.
Målet er at udvikle teknologi og biologi, så man kan producere bæredygtige kemikalier og brændstoffer til skibsfarten. Projektet samler nogle af verdens stærkeste spillere indenfor biomasse, bioteknologi og skibsfart, og skal arbejde integreret med en række centrale problemstillinger i krydsfeltet mellem biomasse, teknologier til fremstillingen af biobrændsler og kemikalier, samt anvendelsen af disse i shipping og industrien. Et vigtigt element er at øget brug af biomasse ikke fører til konkurrence med fødevarer eller udvidelse af landbrugsarealet.
Et vigtigt element er at øget brug af biomasse ikke fører til konkurrence med fødevarer eller udvidelse af landbrugsarealet. Vores afgrøde skal i stedet gøres smartere og mere effektivt, så der både er planter til foder og fødevarer som i dag – og biomasse til bæredygtigt brændstof.
Projektet rummer hele spektret fra mark- og laboratorieniveau til demonstration i store anlæg samt test i motorer og skibe hos MAN Diesel & Turbo og Maersk. Der ligger ikke bare et stort teknologi- og vækstpotentiale heri, men også muligheder for at opbygge en dansk-baseret produktion og dermed arbejdspladser indenfor landbrug, industri og transport. Med andre ord kan projektet bidrage til at bringe Danmark i front indenfor udviklingen af en biobaseret og bæredygtig økonomi.