Metalindholdet i olien fører til stort slid, og kan det styres, vil det være et godt redskab til vedligeholdelse
Om projektet
Projektets mål er at udvikle et kompakt NMRinstrument, der vil kunne monitorere og lave in-line brændstofanalyse i skibes fremdriftssystemer.
Der måles bl.a. på metal- og vandindholdet i olien – mindre vand vil forhindre korrosion i motoren, og dokumentation for lavt vandindhold kan mindske behovet for dyre inspektioner. Kan oliens surhed samtidig styres, kan man opretholde en højere oliekvalitet.
Udfordringer
Kan disse faktorer styres, kan det bidrage væsentligt til at mindske driftsomkostninger. Udfordringerne i projektet har bl.a. været at etablere, hvilke egenskaber NMR kan måle i olie; at udvikle et permanent magnetbaseret system med tilstrækkelig homogeneitet i det magnetiske felt, således at man får en opløsning på 4 ppm liniebredde; at udvikle en avanceret pulsgenerator/modtagerteknologi.
Projektet er langt fremme, og det forventes, at en prototype, der kan møde ovennævnte specifikationer, vil være færdig i begyndelsen af 2010.