CT skanner til udbytteoptimeret fødevareproduktion

CT skanner til udbytteoptimeret fødevareproduktion

Røntgensyn skal gøre robotter på slagterierne bedre. En CT-scanner skal give maskinerne detaljeret viden om de slagtekroppe, de skal håndtere.

Om projektet

Maskiner og robotter har overtaget manuelt arbejde for at effektivisere mange produktionsprocesser, også på danske slagterier. Hermed går menneskets evne til at korrigere for store og små afvigelser tabt.

Målet er at udvikle og implementere en on-line CT-skanner, der kan tilføre automatiske maskiner på et slagteri viden om de emner, de håndterer.

En viden, som overgår den menneskelige formåen, idet det bliver muligt at se ind i slagtekroppen.


Produktionsmiljø og kapacitetskrav er en udfordring, som søges løst ved brug af en såkaldt kold-katode kilde baseret på nano-tubes og parallel dataanalyse.

Den ”virtuelle slagtning”, dvs. billedanalyse til identificeringen af kød, fedt og knogler, leveres af firmaet Deformalyze.

Projektet retter sig i første omgang mod slagterierne, men forventer en langt bredere anvendelse på automatiske produktionslinjer, som støtte til udvikling og styring af robotteknologi.

Se tidligere års statusopdateringer her

Lignende projekter

Bedre kvalitet - viden om fødevarers sammensætning

Optimeret råvareudnyttelse ved hjælp af nær-infrarød spektroskopianalyser

Kontakt i HTF

Kommunikationschef
Thomas Bjerre
Tlf. 3363 7285

 

Fakta

Varighed: 3 år
Projektperiode: 2009-2012

Fase 3: Fokus – resultater og videreførelse 

Budget: 22 DKKm
HTF-investering: 11 DKKm  

 

Parter

Teknologisk Institut/DMRI

Unisensor A/S

Danish Crown

KU – eScience-centeret

 
Højteknologifonden, Holbergsgade 14 3, 1057 København K, tlf 3363 7280info(at)hoejteknologifonden.dk