Global overvågning af luftfarten med små-satellitter

Global overvågning af luftfarten med små-satellitter

Hvis man nøjagtigt ved, hvor fly over oceanerne befinder sig, er det muligt at styre trafikken mere præcist og opnå meget store besparelser både på omkostninger og udledninger.

Om projektet

Nyt udviklingsprojekt vil bruge små-satellitter til at dække hullerne i den eksisterende radardækning.  

Fly er udstyret med en automatisk radiosender, som udsender signal om identifikation, position mm. Dette signal opsamles af jordstationer og bruges bl.a. til flyveledelse og til at beregne de tariffer, som fly må betale for at overflyve et givent luftrum.  

Når flyene krydser oceanerne, rækker signalet ikke ind til jordstationerne på land, og flyene er ikke dækket af radar. Det kræves derfor, at flyene skal holde en indbyrdes afstand på mindst 80 sømil, hvilket betyder, at ikke alle fly flyver de hurtigste og mest brændstofbesparende ruter.

For at afhjælpe dette vil projektet demonstrere, at flyenes position kan opsamles ved hjælp af små-satellitter på 2 kg, og at denne information kan anvendes i flyveledelsen. Det forventes, at demonstrationsmissionen opsendes i 3. kvartal 2011 – muligvis på et gammelt sovjetisk atommissil, som nu bruges til fredelige formål.

I spidsen for projektet står den nordjyske iværksættervirksomhed GomSpace, der kommercialiserer rumfartsteknologi med særlig fokus på små-satellitter. Derudover deltager DSE Airport Solutions, som leverer IT-systemer til styring af lufttrafik, og Aalborg Universitet, der bidrager med ekspertise i avanceret radioteknologi.

Se tidligere års statusopdateringer her

Kontakt i HTF

Kommunikationschef
Thomas Bjerre
Tlf. 3363 7285

 

Fakta

Varighed: 2 år
Projektperiode: 2010-2012

Fase 3: Fokus – resultater og videreførelse

Budget: 7 DKKm
HTF-investering: 4 DKKm

Parter

GomSpace ApS

HL-Invest ApS

DSE Airport Solutions

AAU  Institut for Elektroniske Systemer

 
Højteknologifonden, Holbergsgade 14 3, 1057 København K, tlf 3363 7280info(at)hoejteknologifonden.dk