Målet er dels at forbedre sundhedstilstanden i dansk svineproduktion, dels at udnytte grisen i udviklingen af lægemidler mod kroniske sygdomme
Om platformen
I delprojektet ’Sunde grise’ kortlægges genområder, som påvirker sygdomme hos grise, med fokus på lungesyge. Tre genområder er fundet og analyseret.
Det giver mulighed for i avlsarbejde at selektere grise med høj modstandsdygtighed mod bl.a. brysthindear og mykoplasmainfektioner.
Resultaterne skal nu verificeres. I delprojektet ’Modelgrisen’ udvikles modelgrise, som er følsomme for humane sygdomme.
De første griselinjer, hvor gener, som har vist sig at være årsag til sygdommene Alzheimer, artheriosclerose og psoriasis, er implementeret ved kloningsteknik, er produceret.
Grise med Alzheimergener og grise med artheriosclerose-gener er født, og nu ventes de første grise med psoriasisgener.
Grisene testes for at se, om de kan bruges som modelgrise i medicinalindustrien. Et yderligere delprojekt arbejder med at udvikle teknikker til brug af embryonale stamceller fra grise.