Optical Transducer Systems – lys måler lyd og vibration
Optik har mange steder erstattet elektronik og kan nu tilføre nye muligheder inden for lyd- og vibrationsmålinger
Om projektet
Med kompetencer inden for optik, akustik, vibration, mikroteknologi og sensorer er projektet i gang med at udvikle optiske sensorsystemer, der kan skabe stærkt forbedrede målesystemer.
Projektparterne har i det første år etableret et godt tværfagligt samarbejde og sikret løbende forventningsafstemning. Der er tidligt i forløbet fokuseret på at præsentere prototyper for markedet og identificere testkunder.
De første resultater blev med stor succes præsenteret på en international udstilling.
Universitetspartnerne har præsenteret en stribe nye ideer, som - om ikke bøjer naturlovene - så omgår dem, hvilket er afgørende for projektets succes. Resultaterne publiceres og patentvurderes.
Fremover vil udvalgte testkunder danne grundlag for reviderede kravspecifikationer, der arbejdes videre med både forsknings- og udviklingsmæssigt og kommercielt.