Projektets budget

Ved aftaleindgåelse skal parterne se på, om det budget, der blev udarbejdet i forbindelse med ansøgningsprocessen, fortsat vil kunne understøtte de aktiviteter, som er skitseret i projektplan.
Budgettet tilstræbes at afspejle parternes aktiviteter gennem hele bevillingsperioden. Projektlederen har ansvaret for at administrere bevillingen på vegne af det samlede projekt og vil i praksis modtage og administrere bevillingen.
Generelt opfordres til at budgettet revideres en gang årligt, så det førstkommende budgetår afspejler de faktiske omkostninger så meget som muligt.
Det kan være vanskeligt at udarbejde et præcist budget i et flerårigt projekt med en høj risikoprofil. Højteknologifonden står til rådighed for en drøftelse af rebudgettering og reallokering inden for bevillingens rammer.
!I et projekt havde man udsat drøftelsen af mulighederne for anvendelse af overskydende projektmidler. Dette betød, at projektet ikke i tide fik kanaliseret projektmidler over i væsentlige aktiviteter, som kunne have optimeret udbyttet af projektet.
!I et projekt valgte man at styrke en specifik aktivitet ved at overflytte midler fra en part til en anden med respekt for de aftalte støtteprocenter.
Information til projektet
- Det overordnede ansvar for budgetter og regnskabsaflæggelse ligger hos styregruppen.
- Det er muligt at revidere budgettet. Skal overholde 1-2-3 model og støtteprocenter.
- Der findes to udbetalingsmodeller, en kvartårlig og en halvårlig.
- En part modtager udbetalingen på vegne af alle projektdeltagere og videredistribuerer.
- Projektet skal udarbejde årsregnskab efter udløb af hvert kalenderår.
