Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftalen regulerer, af hvem, hvordan og hvornår viden, der kommer ud af projektet kan anvendes. Dvs. hvem ejer viden, og hvis man ikke ejer viden, hvordan kan man så købe en licens eller på anden måde få adgang til viden.

Det er meget værdifuldt for projektet på tidspunktet for aftaleindgåelse at beskrive flest mulige scenarier, man kan drømme om som resultat af projektet. Både kortsigtede resultater og de langsigtede muligheder, som resultaterne giver. Gennemtænkning af scenarier giver samtidig klarhed over de enkelte parters visioner og de roller, som de enkelte projektdeltagere har. Det er vigtigt at lave disse nogle gange tidskrævende drøftelser. Først når scenarier og roller er på plads, kan man vælge den mest optimale juridiske model. Samarbejdsaftalen handler ikke kun om jura, men er en væsentlig del af projektets hjerte.

Projektet har behov for et råderum for fortrolig udveksling i projektperioden og efter projektperioden. 

 

 
Højteknologifonden, Holbergsgade 14 3, 1057 København K, tlf 3363 7280info(at)hoejteknologifonden.dk