Når flere kulturer mødes

De værdisæt som parterne bringer ind i projektet er vidt forskellige. Det er netop i vekselvirkningen mellem forskellige interesser, at det kreative opstår, fordi partnerne har så forskellige synsvinkler på den samme problemstilling. Når værdierne brydes, udfordres de traditionelle ideer, og nyt stof opstår i spændingsfeltet - værdikonflikter bør ikke elimineres, men i stedet balanceres. Det handler ganske vist om at undgå konflikter, men stadig bevare modværdiernes iboende dynamik og fornyelseskraft.

Fra analyse af resultatskabelsen i HTFs projekter står det klart, at jo tættere og åbent et samarbejde, jo større kvantespring i resultaterne - både på kort og langt sigt.

Et tæt og åbent samarbejde betyder, at parterne er afhængige af hinandens kompetencer, og samarbejder på et højt tillidsniveau med forståelse for forskellige tilgange og mål. Det betyder også indsigt og respekt for ikke at forsøge at påtvinge den anden part sine egne værdier og forventninger. Før opstart af og undervejs i projektet kan der med fordel ske jævnlig forventningsafstemning af projektets såvel som de enkelte projektdeltageres målsætninger.

 
Højteknologifonden, Holbergsgade 14 3, 1057 København K, tlf 3363 7280info(at)hoejteknologifonden.dk