Ph.d.-ansættelse

Forventningsafstemning omkring, hvor mange ressourcer den enkelte kan stille til rådighed for projektet, er vigtig. Ressourceallokering skal afspejle aktiviteterne i projektplanen. Fx afstemning af, hvilke forpligtelser en ph.d. studerende har i forhold til undervisning, evt. udlandsophold og udarbejdelse af afhandling.
Projektet kan få godt udbytte af, at virksomhederne fx inddrages i såvel ansættelsesprocedure som beskrivelse af ph.d.’ens opgaveformulering.
I flere projekter har virksomhedsrepræsentanter deltaget ved ansættelsessamtaler i forbindelse med ansættelse af ph.d.-studerende. Det har den umiddelbare betydning, at profilen og kemien mellem parterne afstemmes og er udslagsgivende for hvem, der ansættes. På længere sigt har det i disse projekter betydet, at engagement og involvering i ph.d.-forløbet fra virksomheden er forstærket.
!I et projekt var virksomhederne ikke involveret i ansættelse af den ph.d.-studerende. Kandidatens personprofil betød, at samarbejdet med virksomhederne ikke fungerede optimalt. Man opnåede derfor ikke en tilstrækkelig involvering fra virksomhedernes side, og ph.d.-ressourcen fik ikke den ønskede betydning for generering af projektresultater.
!I et projekt var forventningerne til ph.d.’ens arbejde så store, at projektet på nogle punkter stod og faldt med, at ph.d.’en skulle lykkes med sin forskning. Det blev et voldsomt pres, som resulterede i en længerevarende sygemelding pga. stress. At centrere for mange succeskriterier på en enkelt person viste sig at være meget kritisk. I et projekt, hvor der blev rekrutteret en ph.d.-studerende med ansættelse på universitetet, valgte virksomheden at udpege en ’buddy’ til at sørge for, at den ph.d.-studerende havde en ’buddy’ i virksomheden, der var ansvarlig for at få ph.d.’en til at føle sig til velkommen og godt tilpas i virksomheden, når ph.d.’en opholdte sig der i perioder af projektet. En nem indgang til at forstå kulturen og den sammenhæng, som forskningsarbejdet indgik i hos virksomheden, altså fx få præsenteret virksomhedens strategi på feltet.
!Et projekt med mange ph.d.-studerende valgte, at de studerende en gang om året hver især sammen med deres vejledere skulle præsentere status på deres forskningsresultater for et panel af F&U-direktører, patentingeniører m.fl. og diskutere eventuelle muligheder for fremtidig integration i virksomhedens forretningsudvikling.
