Kassekredit

I det daglige kan mange opleve perioder, hvor de penge der er gået ind ved lønningsdagen ikke slår til, måneden ud. Hvis du har en indkomst, der som regel ikke dækker de månedlige udgifter, er det generelt en god idé at se på det forbrugsmønster og de udgifter du har. Men vi kan alle blive ramt af en uforudset udgift, der gør at vi er nød til at låne penge i en kortere eller længere periode. Det kan være et køleskab, der går i stykker, et toilet, der skal repareres eller skiftes eller andre udgifter, der er svære at komme udenom når hverdagen skal fungere.

En kassekredit er et fleksibelt lån, hvor man opretter en mulighed for at låne, og hæver pengene når der er behov for det, så længe man skylder penge betaler man renter af det beløb, der er lånt. Ofte opretter man en kassekredit i det pengeinstitut, hvor man er tilknyttet og har sine bankforretninger. Hvis banken kan se at man har et godt forbrugsmønster og normalt ikke bruger mere end man har eller kan betale tilbage, vil de ofte være positivt indstillede overfor at oprette en kassekredit.

Det er altid en god idé at overveje en ekstra gang om man nu også har behov for at låne de penge, man vil oprette en kassekredit på grund af. Hvis man har en økonomi, hvor man f.eks. bor så dyrt at selv den mindste ekstraudgift vil vælte budgettet, er det bedste at få gennemgået hele økonomien fra boligposten, til transportudgifter, madbudget og andre udgifter, der går igen hver måned og som man måske vil kunne ændre på.

Det kan være at den eneste løsning er at finde en billigere bolig, eller se om man kan tjene flere penge ved at finde et andet job eller et ekstra job, eller måske reducere de transportomkostninger man har ved at finde et job, tættere på ens bopæl. Ofte vil der være parametre, der kan skrues på og lidt at hente ved at gennemgå de forskellige budgetposter, hvis man ofte har brug for ekstra penge.

For mange vil en kassekredit være en god måde at kunne få lidt økonomisk luft på, og bare man er opmærksom på de forskellige udgifter til oprettelsen, samt at man skal lave en god plan for at betale det lånte beløb tilbage, er det såmænd også ofte en mest fornuftige løsning når man står og mangler et nødvendigt beløb.

Hvis der er tale om en engangsudgift, skal man dog overveje om det er besværet værd, hvis man har mulighed for at spare op til uforudsete udgifter, så man kan lægge beløbet kontakt, vil det dog altid være den billigste løsning og en kassekredit eller et andet lån, skal altid være noget man tænker sig godt om, inden man opretter. Når man først har oprettet en kassekredit, har man i grunden allerede brugt penge fordi der er et oprettelsesgebyr der skal betales, og det skal selvfølgelig overvejes om det kunne være en idé at spare det for at lægge det oveni opsparingen i stedet.

Vær opmærksom på kassekredit renter

Hvis du opretter en kassekredit igennem dit pengeinstitut, vil du ofte ikke rigtig kunne forhandle den rente, der er på en kassekredit. Da det er et standard produkt, som udbydes til mange kunder vil banken ofte have en færdig løsning som du kan tilbydes. Hvis du derimod opretter en kassekredit igennem et af de mange lånevillige selskaber, der bl.a. findes på nettet kan fælderne i form af forskellige gebyrer og renter være mange og det er her en god idé at se sig grundigt om, inden man laver en aftale om at låne penge. Du skal både være opmærksom på renten, men også på oprettelsesgebyr og løbetid. Det kan variere rigtig meget og for nogle kan det blive en meget bekostelig affære at skulle låne et nødvendigt beløb på et tidspunkt.

Beløbet, som en kassekredit oprettes på, kan være meget forskelligt. Ofte vil pengeinstituttet have nogle retningslinjer for hvor meget du kan oprette en kassekredit på. Det kan være alt fra 10.000 kr. og op til måske 25.000 kr. Selvom du har en kassekredit på f.eks. 25000 kr. behøver man ikke udnytte den til fulde, men kan til enhver tid vælge at trække de penge på den man har brug for og ligeledes betale dem tilbage igen.

En kassekredit vil altid have en løbetid, altså et antal år den løber og kan benyttes inden beløbet skal være tilbagebetalt, og hvis man så fortsat ønsker at benytte den, skal den tegnes igen. Hvis man ikke har været opmærksom på at lave en plan for at tilbagebetale de penge man har lånt via kassekreditten, kan det godt være et problem for nogle at betale beløbet tilbage når kassekreditten udløber og du kan så være nød til at tegne den igen eller f.eks. omdanne det lånte beløb til et reelt lån efterfølgende.

Der vil også oftest være et oprettelsesgebyr forbundet med at oprette en kassekredit, og du betaler således et beløb for at oprette kassekreditten. Når oprettelsesgebyret er betalt vil den eneste løbende omkostning være renter af de penge du har lånt. Der vil altid være en rentesats forbundet med at låne penge, det kan være at du betaler 7-8% til banken i rente af de penge du låner via kassekreditten, og det er derfor pengeinstituttet kan tjene penge på at tilbyde en kassekredit. Da disse omkostninger kan være variable, alt efter hvor du opretter en kassekredit, er det en rigtig god idé at være opmærksom på at udgifterne varierer, således at man ikke opretter en dyrere kassekredit end højest nødvendigt.

Har man først oprettet en kassekredit vil man naturligt også begynde at tænke at man har et beløb man kan låne og dermed ubevidst sætte forbruget lidt op, bare fordi man kan. Hvis man gennem længere tid, har spinket og sparet er det rart at slippe af med fornemmelsen af at være nød til det og til syvende og sidst er det jo de færreste af os, der ikke kan komme i tanke om ting, vi gerne vil bruge penge på, hvis vi bare har dem.

Kassekredit frem for lån

Hvilken type af lån, man skal optage er så den næste overvejelse, man skal igennem. Når man har været igennem overvejelserne omkring, hvorvidt man har et behov for at låne penge og er kommet frem til at man har behov for det, eller at det er noget man vil prioritere at gøre, skal man overveje hvordan man låner pengene. Hvis man opretter en kassekredit, er det er oprettelsesgebyr som låneudbyderen vil tage for at oprette kassekreditten, og derudover er der renter, der skal betales af det lånte beløb.

Hvis du optager et lån, er der ligeledes et oprettelsesgebyr forbundet med oprettelsen og du betaler også en rentesats af det lånte beløb. Et reelt lån er ofte ikke ligeså fleksibel løsning, som en kassekredit. Hvis der er tale om et forbrugslån, vil du ofte kunne finde et tilbud, hvor oprettelsesgebyr og renter ikke er væsentligt dyrere på en kassekredit end de vil være på et fast lån. Den fordel, der dog kan være ved, i et sådant tilfælde, at oprette en kassekredit frem for et lån, er at du ikke tager lånet på et fast beløb.

Hvis du f.eks. har brug for et nyt køleskab nu og her, men kan forudse at du også får brug for en ny cykel inden for det nærmeste stykke tid, vil du med et ordinært forbrugslån ofte låne hele beløbet på engang. Det skyldes at en forhøjelse af et eksisterende lån også vil være forbundet med et gebyr. Så hvis du låner hele beløbet, betaler du så også de tilsvarende renter af hele beløbet, selvom du måske først skal have ny cykel om et halvt år og egentlig kunne nå at lægge et beløb til side i mellemtiden.

Et lånebeløb på f.eks. 10.000 kr. vil blive overført til din konto når du opretter lånet, der kan du så have dem stående indtil du skal bruge dem, men lånet er uafhængigt af om du reelt bruger pengene eller om de bare står på din konto. Hvis du betaler f.eks. 7% i rente på lånet, men ingen rente får for at have dem stående på din lønkonto, er der netto en udgift ved at have lånt pengene, som du måske kunne have været foruden.

Hvis du havde oprettet en kassekredit, der nærmere skal betragtes som en kredit ramme, havde du kunnet nøjes med at betale renter af de penge du lånte til køleskabet i første omgang. I den periode frem til du skulle bruge et beløb til en ny cykel kunne du måske nå at sætte nogle af pengene tilbage på kassekreditten så du ikke nåede så højt et lånebeløb når cyklen skulle anskaffes, end du ville gøre ved et lån. På kassekreditten betaler du nemlig kun renter af de penge du har trukket ud, og ikke af hele rammebeløbet for kassekreditten.

Hvordan får du en billig kassekredit

Når du har fået afdækket dit behov og er kommet frem til at du vil oprette en kassekredit, er det oplagte valg at tage en snak med dit penge institut. Hvis du har en økonomi, der generelt er skrøbelig, kan du faktisk risikere at banken eller sparekassen, hvor du har din løn konto ikke vil være med til at oprette en kredit, hvor du jo reelt låner penge i kortere eller længere perioder. Måske vurderer banken at du ikke vil have råd til at betale beløbet tilbage igen, og at det derfor vil være et tab for dem og så kan du faktisk risikere af få afslag på at få oprettet en kassekredit.

Hvis du vælger at oprette en kassekredit uden om banken, skal du virkelig være bevidst om, hvilke omkostninger, der er forbundet med det. Sammenlign de forskellige tilbud og kig på nøgletallene, som er oprettelsesgebyrerne, renten og tiden du har til tilbagebetaling. Du risikerer nemt at falde i kløerne på låne virksomheder, der har ublu høje renter og med et hurtigt regnestykke kan du nemt komme til at betale det dobbelte tilbage, af hvad du i første omgang lånte. Skal du betale over 25.000 kr. tilbage ved at låne 10.000 kr. er det en virkelig god forretning for udlåneren og en virkelig dårlig forretning for dig.

Når du sammenligner nøgletal, skal du også se på den post, der hedder ÅOP og står for årlig omkostning i procent. Det tal indeholder de samlede omkostninger ved lånet, og kan således anvendes til sammenligning af forskellige typer af lån. På nettet findes forskellige sider, hvor du kan sammenligne omkostningerne, hos de forskellige udbydere af lån. Her kan du også se at ÅOP kan variere rigtig meget. Fra normalt at ligge på omkring 10% kan du faktisk finde låneudbydere, der tager helt op til og også over 100 % i ÅOP. Der findes rigtig mange firmaer på nettet, der udbyder lån til private, og det er altid vigtigt at sætte sig godt ind i, hvordan de tager sig betalt for de ydelser de gerne vil sælge dig.

Generelt er det sådan at hvis du er registreret i RKI, dvs. at du er registreret som dårlig betaler i nogle virksomheder, der har oplevet at tabe penge på at have dig, som kunde, idet du har misligholdt dine betalinger, vil det være sværere at låne penge, idet udlåneren vil have en formodning om at du måske heller ikke vil overholde de aftaler de har indgået med dig. Hvis du er registreret som dårlig betaler, kan du dermed også være rimelig sikker på at du ikke kan få de bedste aftaler, idet du simpelthen ikke har så mange valgmuligheder i forhold til at optage lån, som andre kunder med en bedre kreditvurdering vil have. Generelt kan man sige, at hvis din bank ikke er interesseret i at oprette en kassekredit for dig, er det måske en overvejelse værd at få sin økonomi tilbage på sporet i stedet for at optage yderligere lån.