Kunstig intelligens vinder frem inden for billedredigering
Kunstig intelligens overtager og optimerer mere og mere af vores arbejde. Og det giver os muligheden for at fokusere på andre og mere spændende aspekter af vores arbejde. Det samme gælder i billedredigeringen. Især produkthandlere bruger lang tid på at få et produkt til at fremstå knivskarpt. Men med de nyeste former for kunstig intelligens kan en stor del af dette arbejde klares af en computer frem for et menneske.
Men det er ikke kun inden for salg og marketing, at kunstig intelligens bliver brugt. Det bliver også brugt til at scanne patienters scanninger for anormale væv, der kan vise sig som kræft. Og det bliver brugt, når din telefon genkender dit ansigt på et billede.
Men hvad er konsekvenserne ved den evige maskine-optimering? Og hvad betyder kunstig intelligens egentlig?
Denne artikel indeholder
Hvordan kan kunstig intelligens billedredigere?
Det kan dog stadig være svært at forstå præcis, hvordan dette fungerer. Hvordan kan en kunstig intelligens skære bagrunden fra på et billede? Hvordan kan en algoritme retouche et ansigt på et billede?
Læs med herunder for at få et meget lille indblik i teknikken bag en kunst intelligens.
Kunstig intelligens eller artificial intelligens (AI) er en computer, der kan lære af det data, den bliver givet. En kunstig intelligent computer er programmeret på den måde, at den selv kan behandle data. Ved at behandle en stor mænge data lærer computeren, hvordan den kan gøre sit arbejde bedst og mest optimal. Ligesom menneskelig intelligens lærer en kunstig intelligens af dens egen erfaringer. Succeser og fejl.
Når det kommer til billedredigering, er kunstig intelligens især blevet dygtig til at genkende farvekontraster på et billede. Det vil sige, at den forholdsvis let kan genkende et objekt i forgrunden mod en hvid baggrund for eksempel. Og det betyder, at den i nogle tilfælde også kan kende hud fra hår, ører fra næse og så videre. Giver man computeren nok eksempler, begynder den at kunne skelne mellem former, farver og endda perspektiver. Derfor bliver kunstig intelligens brugt til billedredigering inden for mange forskellige brancher.
Kunstig intelligens effektiviserer og optimerer arbejdet
Når arbejde så som billedredigering bliver overtaget af en computer, efterlader det os andre med meget bedre tid. Og i en hverdag hvor tid er penge, og alt skal gå hurtigere og hurtigere, så er den kunstige intelligens en hjælpende hånd på mange arbejdspladser. Også når det gælder billedredigeringen.
I dag kan computere skære baggrunden væk fra det, der står i forgrunden, så et produkt står bedre frem på et billede. Hvad enten der tale om sko, biler eller tøj på en model. Firmaet Pixelz specialiserer sig blandt andet inden for dette område. Deres teknologi tillader billedredigeringsprocessen at gå meget hurtigere, end et menneske ville kunne gøre det. Det sparer både tid, arbejdskraft og i sidste ende penge.
Især for dem, der arbejder i salg- og marketingsbranchen, gør kunstig intelligens arbejdet en del hurtigere og billigere. Én af dem er Martin Hansen fra webshoppen Joybuggy. Joybuggy er en website for spil på computere, controllers og meget mere. For Martin Hansen er Pixelz et vigtigt værktøj i billedredigeringsfasen til produkterne på deres hjemmeside.
”Vi bruger Pixels til at sørge for at alle vores produktbilleder står knivskarpt og ensartet”.
Kunstig intelligens ændrer vores arbejdsmetoder
Kunstig intellekt er altså noget, der i højere og højere grad vinder ind i alle former for marketing. Hvad enten det er salg af sko eller af spil. Men teknologien er ikke helt langt endnu til, at computeren kan klare alle små detaljer og finesser. Udviklingen af kunstig intelligens er i rygende udvikling, men der er stadig lidt vej endnu.
Derfor skal man heller ikke være bange for, at den fysisk ansatte er helt ude af billedet endnu. Ofte har computeren brug for lidt hjælp til fx at vide, hvor den skal kigge henne på et billede. Den har brug har en hurtig outline, som et menneske typisk laver til den. Så i dag er der mere tale om et arbejde, der bliver udført mellem mennesker og kunstig intelligens i samarbejde.
Så selv om den kunstige intelligens optimerer vores tid, så erstatter den ikke endnu nogle arbejdere. Tværtimod skaber udviklingen inden for datalogi, programmering og teknologi nye jobs. Og for marketingsbranchen hjælper den kunstige intelligens med at klare de kedelige opgaver, så som at sidde og ”klippe” et billede til. Så kan vi andre koncentrere os om det vigtige og mere spændende opgaver imens.
Er vi gået for langt?
Det er efterhånden en frygt i mange folk, at teknologien vil overtage for mange aspekter af vores liv. Men det store fokus på optimering og effektivitet er ikke noget, vi kan give kunstig intelligens skylden for. En computer opfører sig kun, som vi beder den om.
Med eller uden kunstig intelligens, så har billedredigering været en stor ting i mange år. Billedredigering er ikke nødvendigvis ”falsk” eller for at skjule ”uperfektheder”. I dag er der faktisk flere og flere, der ønsker et mere naturligt look på deres billeder. Men også det kan den kunstige intelligens hjælpe dem med at opnå.
Den kunstige intelligens hjælper med at fremhæve et billede, så det fremstår klart for det øje, der ser det. Oftest på en skærm eller i et magasin. I takt med bedre skærme så får vi også mere og mere trænede øjne til at spotte, når et billede er af lav kvalitet. Der stilles højere og højere krav til dem, der arbejder med billedredigering i dag. Og med kunstig intelligens kan de stadig imødekomme de krav på kort tid med relativt få hænder.