Økonomi

Selvangivelse af renter

Det største indhug i lønsedlerne er SKAT, og diverse afgifter. Danskerne gør derfor altid en kæmpe indsats for at minimere deres skattebetaling, når årsopgørelsen kommer ud. For mange føles det som at få ekstra penge mellem hænderne, hvis tallene på opgørelsen er grønne, imens det kan være en mavepuster for mange, hvis de derimod er røde.

Det danske skattesystem er så kompliceret, at den almene borger oftest ikke kan finde hoved og hale i det, og det kan være svært at vide, hvilke omkostninger der er fradragsberettiget og hvilke der skal betales yderligere skat af. Eksempelvis er det de færreste der ved, at de renter man betaler til forskellige typer lån er fradragsberettiget.

Derfor er det en god idé at tage en snak med en revisor, der har ekspertise inden for feltet, som kan sikre, at du får skrevet alle dine fradrag korrekt ind i din selvangivelse. Du har nemt få et god tilbud fra 3 forskellige revisorer hos Ageras.dk

Denne artikel indeholder

Fradrag ved renteudgifter

Igennem SKATs system får man automatisk fradrag for følgende låntyper:

  • Renter og bidrag for realkreditlån
  • Renter for forbrugslån hos et finansieringsselskab
  • Renter for banklån
  • Renter på offentlig gæld
  • Renter på en kontokortordning

Men der er altså også låntyper, hvor man selv skal angive rentebeløbet, da SKAT ikke har indsigt i, hvilke tal der er tale om.

Disse låntyper kan være:

  • Renter i private låneforhold, hvor långiver ikke har pligt til at indberette til SKAT
  • Renter fra refusionsopgørelsen, når man køber eller sælger fast ejendom
  • Fradragsberettigede renter på privat gæld
  • Renteudgifter af lån med mere end to ejere
  • Difference-renter, hvis man indfrier eller omlægger et realkreditlån
  • Renter i forbindelse med månedlige bidrag til ejerforeningen
  • Renter af gæld i udlandet

Disse renter skal skrives i årsopgørelsens rubrik 44, hvor renteudgifter i udlandet dog skal anføres i rubrik 432 og gæld i rubrik 493.

Der kan altså sagtens være mange penge at hente i fradrag på ens skattebetaling, såfremt man har benyttet én eller flere af disse låntyper, som kvalificerer dig til at få fradrag på renterne.

Ikke alle renteudgifter er fradragsberettigede

Når man har læst foregående afsnit, kan det være fristende at anføre samtlige renteudgifter som fradrag, det er dog ikke muligt. Der er visse renter, som man af gode grunde ikke kan få fradrag for.

Disse renter er blandt andet:

  • Renter for diverse skatter, arbejdsmarkedsbidrag, pensionsopsparing samt told- og forbrugsafgifter
  • Renter, som er påtaget som gæld ved arveforskud eller gaver til børn, børnebørn og andre typer af børn
  • Hvis man ikke har betalt renteudgifter, kan man først få fradrag når man betaler
  • Hvis man har lånt penge i forbindelse med betaling af ejendomsskatter
  • Renter af ydelseslån til bolig, som er givet til pensionister og jf. loven om individuel boligstøtte.
  • Renter, som følge af et skattefrit tilskud (byfornyelseslån)
  • Renter, hvis udgift tilfalder andelsboligforeningen, og ikke den enkelte andelshaver.

Som man kan se, er det noget af en jungle at finde rundt i, hvilke renter man rent faktisk kan skrive på som fradrag, og hvilke man ikke kan.

En revisorgennemgang er en investering

Selvom disse lister er gode at bruge som udgangspunkt, kan det stadig være rart at få et par andre øjne på ens situation, og sikre at man har alle fradragene korrekt udfyldt.

At booke en revisor til en kort gennemgang af ens selvangivelse er typisk ikke særlig dyrt, og viser sig ofte at betale sig selv hjem, alene i det beløb man sparer til SKAT.

Man bør derfor se en revisorgennemgang af ens årsopgørelse som en investering som giver afkast år efter år. Hvis man har udfyldt den korrekt, som sker yderst sjældent, er det fint at vide, så man er fri for at tænke over det i fremtiden, hvis ens situation ikke ændre sig.

Typisk sker det dog, at ens lånsituation hele tiden udvikler sig, da der sker ting i ens liv der gør det nødvendigt. Man får måske et barn, som gør at man skal flytte til et større hus, hvilket endvidere også ændre på ens rentesituation.

Gå op til tre år tilbage

Hvis man har læst dette, eller har fået fat på en revisor, men aldrig har fået skrevet renterne på som fradrag, er der stadig mulighed for at gøre det, hvis det ikke er længere tid siden end tre år.

Selvom vi alle kender datoen 1. maj som skæringsdatoen for at ændre i opgørelsen, er det altså muligt at ændre alligevel.

Inden for tre år er det nemlig muligt at gå tilbage i opgørelserne, og sætte renterne på som fradrag, som så bliver medregnet i hele opgørelsen. Derefter får man en ny årsopgørelse, hvor man enten får skat tilbage eller står tilbage med en restskat at betale.

Det hele kan gøres med et snuptag på SKATs hjemmeside, og kræver ikke nogen opkald eller lignende, som det gjorde tidligere. Det gør over 100.000 danskere hvert år, da vi alle kan glemme at medregne nogle fradrag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *