ITTeknologi

Ustabilt WiFi? Sådan fikser du det

Adgang til internettet er for mange danskere ligeså vigtigt som adgang til rent drikkevand. Vi kan simpelthen ikke undvære det. Enten fordi vi bruger det til vores arbejde eller bare fordi rigtig mange ting er bundet op til det i vores hjem. Både vores private computere, vores mobiltelefoner, vores spillekonsoller, vores fjernsyn, vores mange gadgets, ja sågar vores lamper er i nogle hjem mulige at styre via internettet. Derfor bliver det nemt en stor frustration hvis ens WiFi er ustabilt eller langsomt. Heldigvis er det et problem der er til at løse, selv hvis ens internetudbyder har sagt det modsatte.

Denne artikel indeholder

Placer din router det mest hensigtsmæssige sted

Routeren er den enhed der skaber det trådløse internet i dit hjem eller på kontoret. For at den fungerer mest hensigtsmæssigt skal den have de mest hensigtsmæssige arbejdsforhold. En af de ting der kan gøre en stor forskel er hvor du placerer routeren. En router skal nemlig hest være placeret højt for at den kan sende en stabil WiFi-forbindelse ud. Desværre ses det ofte at mange gemmer den i et skab, under sofaen eller lignende. Men dette blokerer for signalet. Det samme gør sig gældende, hvis signalet skal igennem flere vægge for at ramme din enhed. Så overvej at ændre placeringen af din router.

Skift din routers WiFi-kanal

Din router opererer på en frekvens når den laver dit WiFi. Noget der nogle gange kan gøre WiFi-signalet ustabilt er hvis der er flere andre routere i nærheden som kører på samme WiFi-kanal eller frekvens. Det er mest i etageboliger og især hvis flere beboere har samme internetudbyder. Derfor kan det anbefales at tjekke om WiFi-kanalen skal skiftes til en der ikke er i brug af andre.

Overvej nyt udstyr

Ligesom det meste andet teknologi bliver routere med tiden forældede. Teknologien udvikler sig hele tiden og der kan derfor være meget at hente ved et skifte. Har du haft den samme internetudbyder i mange år og bruger du kun udbyderens udstyr er dit udstyr muligvis forældet.
Du kan også overveje en router med antenner. Fordelen ved dette er at du kan pege antennerne i forskellige retninger, så WiFi-signalet bedre spredes ud.

Skift til 5 GHz netværk

Hvis din router understøtter det og du ikke befinder dig langt fra routeren, så skift til 5 GHz netværket. Det er nemlig hurtigere end 2.4 GHz frekvensen, men kun på kortere distancer.

Et Mesh-netværk kan give stabilt trådløst internet i hele boligen

Et Mesh-netværk er et trådløst netværk der skabes af flere enheder, i modsætning til at blot have en enkelt router. Det kan være en rigtig effektiv måde at få stabilt WiFi i hele hjemmet eller på hele kontoret. Mesh-netværk fungerer bedre end de WiFi-extenders man også kan købe mange steder. Mesh er som regel den ideelle løsning til store huse og kontorer.

Få hjælp af en WiFi-specialist

Hvis du ikke er meget teknisk anlagt eller bare ikke ønsker at bruge din tid på at optimere dit WiFi, så kan du tage kontakt til en WiFi-specialist. En WiFi-specialist er ekspert i at forbedre trådløse internetforbindelser og netværk på både kontoret og i hjemmet. Det koster lidt, men er til gengæld en løsning der bliver ved med at fungere mange år frem og som man får glæde af hver dag. Det kan være givet rigtig godt ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *