IT

Kan man nøjes med en internetforbindelse på 50 Mbit?

I takt med den teknologiske udvikling, har de respektive bredbåndsforbindelser også været emner for en markant opgradering. På nuværende tidspunkt har fremtidens internet, bedre kendt som fibernet, nået de hidtil højest målte internethastigheder. Dog er det fortsat muligt at abonnere på lavere bredbåndsløsninger, da det ikke er alle husstande, der har et behov for en symmetrisk 1000/1000 Mbit forbindelse. Alt afhængig af antallet af personer i husstanden, og hvad de hver især benytter internettet til, så kan man i de fleste tilfælde nøjes med en 20-50 Mbit forbindelse. Ønsker du at få et dybere indblik i de forskellige muligheder med henblik på internetløsninger, så klik her

Denne artikel indeholder

Hvilke bredbåndsløsninger kan levere 50 Mbit?  

Med den moderne teknologi, er det i enkelte områder muligt at opnå en internetforbindelse på 50 Mbit via kobbernettet. Dog er denne løsning mest udbredt gennem COAX og fibernet. Med andre ord, er det som udgangspunkt det pågældende område, den enkelte forbruger har valgt at bosætte sig i, der er afgørende for, hvor hurtig en internetforbindelse man kan få leveret. 

Mange tror, at de skal investere i de højere internetforbindelser, hvis der skal streames og spilles online computerspil. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da 50 Mbit er mere end tilstrækkeligt til dette formål. Faktisk er det muligt at streame HD-kvalitet fra 6-7 enheder på samme tid med en sådan forbindelse. Det samme gør sig gældende, når man spiller online, da denne aktivitet er mindre krævende end HD-streaming. Derfor kan man med fordel, som familie eller enlig beboer overveje, hvad man helt konkret bruger sin internetforbindelse til – det er nemlig ikke et enkeltstående tilfælde, at forbrugerne betaler for mere end de har brug for. 

Kort og godt, så er en internetforbindelse på 50 Mbit den ideelle løsning for dig eller familien, der til dagligt streamer Netflix i det henseende at kunne se film og serier i topkvalitet, eller henter store filer, enten i arbejdsøjemed eller andre henseender. 

Hvornår er 50 Mbit ikke det rigtige valg? 

Ser man derimod ikke serier eller film, flere personer af gangen, så får du langtfra det fulde udbytte af din 50 Mbit forbindelse. Er du alene om at se videoer på YouTube eller streamer Netflix, så er behovet for en 50 Mbit forbindelse knap så stort som forventet. Det er dog aldrig en dårlig investering at modtage høje internethastigheder, da man på sigt aldrig ved, hvad der kan komme til at ske. I forlængelse heraf, er det værd at påpege, at vælger man at anskaffe sig en internetforbindelse på 50 Mbit, så opererer samtlige bredbåndsudbydere med en såkaldt minimumshastighed. Det betyder, at selvom du abonnerer på en 50 Mbit internetforbindelse, kan du risikere at opleve en langsommere hastighed i belastede tidsrum.  

Priser på 50 Mbit

Når man undersøger markedet for udbydere, der tilbyder en internetforbindelse på 50 Mbit, så vil man opleve, at priserne befinder sig tæt på hinanden. I sådanne tilfælde bør man i stedet stille skarpt på det udstyr og den oplyste minimumshastighed, der er inkluderet i de respektive abonnementer. Det skyldes, at der som udgangspunkt ikke vil være forskel på internethastigheden, men det kan der sagtens være på de angivne minimumshastigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *