Du behøver kun at scanne dine kvitteringer ind

Der er rigtig mange gode ideer ude i verden, der bare venter på at blive sat i gang. Ideer til nye produkter og virksomheder. Men desværre bliver rigtig mange nye iværksættere fanget i en for stor mængde overarbejde, når de begynder deres virksomhed. Som iværksætter handler det nemlig ikke kun om en god idé. Det handler om at køre en forretning med alt, hvad der følger med af skat, moms, lønsedler, årsberetninger og alt andet under posten bogføring.

Det er rigtig meget arbejde, man skal lave ved siden af sit ”egentlige” arbejde – hvis man ikke har valgt at springe hovedkulds ud i sin egen virksomhed. Og alt det bagved kan for mange nye iværksættere virke alt for tidskonsumerende og ligegyldigt.

Særligt er regnskabsarbejdet en tung post, hvor mange føler de kunne bruge deres tid bedre. Derfor tyr flere og flere til de mange innovative og digitale muligheder, som konstant bliver udviklet. En digital løsning kan være med til at optimere den mængde tid, vi eksempelvis skal bruge på at holde regnskab for vores firma. Læs mere om hvordan et digitalt regnskab fungerer herunder og hvordan du optimerer din tid effektivt via de mange digitale muligheder.

Hvorfor skal regnskabet digitaliseres?

I dag er der stadig mange selvstændige og erhvervsdrivende, der fører regnskab i hånden på papir. Og det er der som sådan ingenting i vejen med. Den eneste ulempe er, at man kan have svært ved at få overblik over mange dokumenter, mapper og måske endda hylder. Alting skal have en plads, og det skal kategoriseres på en måde, så det er let at finde frem igen.

Det gælder i og for sig også, når man fører digitalt regnskab. Men det er nu engang lettere at have et hurtigt overblik over mapper og dokumenter, når de ligger digitalt. Desuden kan man langt hurtigere finde frem til en enkel detalje ved at søge efter den. Computeren kan søge igennem alle dokumenter langt hurtigere, end et menneskets øje kan. I dag fungerer stort set alle betalinger og indberetninger over computeren. Så hvis man samler alt sin bogføring digitalt, så sparer man tiden, det tager at scanne samtlige dokumenter ind og kategorisere dem derefter.

Før regnskab digitalt og få bedre overblik

I dag er der også måder, hvorpå man kan få hjælp til at holde overblik over regnskabet. Det sker gennem systemer, der automatisk sætter dine budgetter, årsopgørelser og så videre op for dig i tabeller, skemaer og figurer. Det gør det lettere at holde overblik over forretningens samlede udvikling. Disse regnskabssystemer kan også ofte hjælpe dig med, hvad du skal taste ind hvor.

Disse systemer hjælper dig altså med at se et samlet overblik over dit regnskab på en let og overskuelig måde. Det er i sig selv et stort arbejde at forsøge at gøre regnskabet overskueligt for sig selv. Men med et digitalt regnskabssystem, så har du allerede den mest optimale skabelon ved hånden.

Her er altså en del tid og besvær, der kan spares. Og man skal ikke undervurdere, hvor farligt det kan være at føle, at man har mistet overblikket over sin virksomheds økonomi. Ikke kun i forhold til indberetninger og så videre, men også i forhold til ens egen arbejdsmoral. Et uoverskueligt regnskab kan i sidste ende føre til, at en virksomhed må lukke ned. Enten fordi arbejdet med bogføringen stiger over ens hoved eller også fordi, man ikke har kunne se, at der for eksempel har været underskud.

Et digitalt regnskabssystem kan lave din bogføring for dig

Et eksempel på et digitalt regnskabssystem er Meneto. De tilbyder at klare bogføringen af din forretning, så du kan koncentrere dig om alt det spændende: marketing, produktudvikling og kundekontakt – eller hvad du nu måtte brænde for. Meneto er en løsning til dem, der savner overblikket og en forståelig kommunikation omkring deres bogføring.

Med et digitalt regnskabssystem kan man spare meget tid. Både, fordi man uddelegerer et stort arbejde, og fordi man gennem dette for skabt sig et overblik. Ofte er det nemlig ikke kun arbejdet med indføring, der tager tid. Kategoriseringer og orden i sine papirer i mapper, folder og breve tager mest lige så lang tid. Men med et digitalt regnskab får du et overskueligt dokument, der også hjælper dig med at forstå, hvad der lægger bag tallene.

Meneto virker på den måde, at du blot skal scanne dine kvitteringer. Det kan du gøre ved at tage et billede af dem på din telefon. Da sørger Meneto for at udregne moms, skat og årsopgørelser. Med illustrerede dokumenter bliver du hele tiden holdt opdateret over din virksomheds regnskab. Og du kan lynhurtigt læse dig frem til, hvordan og hvor meget du skal indberette til skat og så videre.

Er det sikkert at uddelegere sit regnskab?

Bogføring er en forholdsvis ”ny ting” at uddelegere. Før er der oftest blevet ansat en bogfører inden for et firma eller en revisor har hjulpet til. Men efterhånden som vi har sluppet frygten for digitaliseringen, er flere og flere områder af bogføringen blevet uddelegeret til andre firmaer, der specialiserer sig i bogføring. Specialisering er i dag i høj kurs, og det gælder også for bogføringen.

Ved at uddelegere regnskabet, så sørger man for, at man bruger sin tid optimalt på det, der gælder. Og man lader dem, der er dygtige til bogføring, tage sig af bogføringen. Imens kan man selv tage sig af det, som man er specialiseret i. Hvad enten det er at lave hjemmesider eller sælge gravsten.

Hvis man har en mindre virksomhed, så er det dyrt at skulle ansætte en bogfører. Derfor er der af gode grunde rigtig mange nye iværksættere, der selv prøver at sætte sig ind i regnskabet. Men bogføring er altså en del af en større uddannelse, så det er et kæmpestort arbejde at skulle prøve at hitte rede i på egen hånd. Derfor er der mange nye iværksætter, der knækker nakken på momsregnskab, skattefradrag og årsopgørelser. Men uddelegerer man sit arbejde, så undgår man at stå hverken i arbejde eller gæld til halsen, før man overhovedet er kommet i gang med sin produktudvikling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *