Forbered dig på sommervarmen, med solfilm på vinduerne.

Solfilm er et produkt, med mange funktioner. Funktioner som hver især er med til at skabe et bedre indeklima i dit hjem, på kontoret eller i butikken. Flere og flere får sat solfilm på deres vinduer, af mange forskellige årsager. Resultatet heraf er både varmereduktion, reduktion af lys, uv-beskyttelse af interiør samt afskærmning for indsyn.
Når man vælger solfilm er det på grund af problemer med en eller flere af ovenstående effekter. Da det ikke altid er ens behov og udgangspunkt, er der lavet flere typer solfilm, som er tilpasset i forhold til de større og mindre krav man har til sin solfilm.

Solfilm til indvendig og udvendig montage.

Der er to væsentlige forskelle, som man skal tage højde for. Det ene er om det skal være indvendig eller udvendig montage. Denne del er oftest den letteste del at tage stilling til.
Indvendig montage egner sig nemlig primært kun til enkeltlagsglas, som de færreste har efterhånden. Trods det tit virker nemmere at montere indvendig, så er det sjældent noget man kan anbefale at gøre.
Hvis man monterer en indvendig solfilm på fx et energiglas/flerlagsglas så bremser solfilmen først varmen, efter den har passeret glassene. Når solfilmen reflekterer varmen ud, vil den altså blive fanget mellem glassene. Da varme udvider sig giver dette en stor risiko for, at glassene sprænger.
Derfor skal du altid vælge udvendig montage ved termoglas, flerlagsglas og energiglas.

Solfilm fås i flere styrker og effekter

Når man vælger solfilm, skal man tage højde for hvilke behov man har. Det er en kendsgerning at, jo mere effektiv solfilmen er til at tage varme, desto mørkere bliver den også. Der findes derfor forskellige varianter af solfilm, som hver især har sin procentvise fordeling af lys og varmereduktion. Lige fra den letteste med en varmereduktion på 44% som er næsten helt transparent til den kraftigste med 86% varmereduktion og en nærmest fuld spejleffekt på indersiden samt lysgennemgang på 15%.

Solfilm man selv kan sætte op.

Solfilm er en folie, ligesom enhver anden. Den har en transparent bagliner, som skal fjernes for at få klæbesiden frem. Solfilmen skal sættes op med en vådmontage. Denne måde at montere folie på er ved at bruge sæbevand og en forstøver. Sæbevandet sprøjtes både på vinduet og på solfilmens limside, så begge sider er våde. Når man lægger dette mod hinanden, vil de to våde
sider glide over hinanden, så man i ro og mag kan få placeret solfilmen hvor man vil have den. Når den sidder hvor den skal, skrabes vandet væk og limen vil få fat i vinduet.
Hvis vandet fordamper, inden man er helt færdig med at placere folien, skal man blot løfte folien og sprøjte mere vand på. Når alt vandet er skrabet ud, skærer du kanten til.
Det er en god idé at skære et par mm fra gummilisten. Solfilmen kan ikke klæbe på gummilisten, hvis den ligger ovenpå, vil der kunne komme skidt under som med tiden vil få folien til at slippe.

Uv-beskyttelse af dit interiør og bedre indeklima.

Fælles for alle solfilm er at de forbedrer indeklimaet og beskytter dit interiør. Solfilmen vil medvirke til at sænke temperaturen i hjemmet eller kontoret. Varme og blændende lys skaber et dårligt indeklima og det medvirker at man bliver ukoncentreret, ør i hovedet og træt. Derfor er det en kæmpe fordel at have solfilm i fx kontorlandskaber. Tit ser man store facadevinduer og kontorvinduer, som er lavet for at skabe lys og luft. Men i virkeligheden kan det også medvirke til, at indeklimaet bliver ringere. Fordi det, nærmest som i et drivhus, er svært at kontrollere varmen og solen. Derfor er solfilmen en god løsning, hvor du stadig for det gode udsyn og luften omkring dig, men hvor den direkte varme og lys reduceres.
Samtidig beskytter solfilmen dit interiør med en 99% Uv-afvisning. Det betyder at solfilmen beskytter dit interiør mod den falmning uv-lyset fra solen havde givet.

Holdbarhed og fjernelse af solfilm

Når du har sat solfilm på dine vinduer holder det 5-7 år. Det betyder dog ikke at det skal pilles ned herefter. Når solfilmen har siddet denne årrække, vil effekten gradvist sænke sig. Dvs. både varme, lys og uv-beskyttelsen. Derfor skal man mærke efter, hvornår man føler det er tid til at skifte. Hvis man har valgt solfilmen for uv-beskyttelsen, er det en god idé at skifte dette efter 7 år, da man først vil opdage reduktionen af denne effekt når det er for sent.
Når solfilmen skal fjernes igen, kan det virke som et hårdt arbejde. Men med en glasskraber, varmt vand og sæber eller limfjerner, når man rigtig langt. Løsn folien i en kant eller hjørne og brug glasskraberen med rigeligt sæbevand, for ikke at ridse vinduet. Når du hiver folien af, så hiv langs med vinduet og ikke udad, så er risikoen mindre for at det knækker og du kan med stor sandsynlighed få folien af i større stykker.
Gå vinduet efter med limfjerner og skraberen og få evt. limrester fjernet. Puds vinduet og så er der klar til at blive sat nyt solfilm op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *