Økonomi

Introduktion til teknisk analyse

Hvis du interesserer dig for økonomi og herunder investering i aktier, CFD’er og andre finansielle instrumenter, er du muligvis stødt på begrebet teknisk analyse. Men hvad er teknisk analyse egentlig, og er det noget, du bør kende til, når du investerer?

Vi ser her nærmere på teknisk analyse, og samtidig guider vi dig til, hvordan du kan komme i gang med denne analysemetode, hvis du finder den interessant.

Denne artikel indeholder

Hvad er teknisk analyse?

Helt grundlæggende er teknisk analyse en analyse af prisudviklingen i et finansielt instrument. Man taler ofte om teknisk analyse ifm. aktier og CFD’er (læs mere om CFD her), men teknisk analyse kan også sagtens anvendes til andre aktiver.

Når man laver en teknisk analyse af f.eks. en aktie, forsøger man ved hjælp af kurshistorikken at forudsige, hvordan kursen kommer til at udvikle sig i fremtiden. Det gør man ved hjælp af forskellige værktøjer og teorier, der bruges til at undersøge og vurdere trends. Vi vil ikke komme yderligere ind på de specifikke værktøjer, men længere nede kommer vi med forslag til, hvordan du kommer i gang med teknisk analyse, og herunder også, hvordan du lærer de forskellige værktøjer at kende.

Teknisk analyse vs. fundamental analyse

Teknisk analyse er selvsagt ikke den eneste metode til at analysere aktier med. Ofte skelnes der mellem teknisk og fundamental analyse, som er de to mest anvendte analysemetoder, og som fungerer som pendanter til hinanden.

Hvor teknisk analyse går ind og forsøger at forudsige den fremtidige kurs med udgangspunkt i kursudvikling, ser fundamental analyse derimod på aktiens fundament, altså selve virksomheden. Fundamental analyse er med andre ord en vurdering af selve virksomheden, mens teknisk analyse er en vurdering af kursudviklingen. Når man anvender teknisk analyse, kan man derfor i princippet være ligeglad med det underliggende aktiv, som værdipapiret repræsenterer.

Hvordan kommer du i gang med teknisk analyse?

Synes du, at teknisk analyse lyder interessant? Så er der heldigvis masser af muligheder for at komme i gang med denne analyseform. Kender du overhovedet ikke til teknisk analyse, anbefales det, at du starter med at sætte dig ind i de forskellige begreber såsom Moving Average, RSI, candlestick charts osv.

Der er nok at sætte sig ind i, og et godt sted at starte er derfor bogen ”Teknisk AktieAnalyse – for lavere risiko og øget afkast” fra Investtech.com, der forklarer de forskellige begreber på en nem og overskuelig måde. Derudover er der også masser af materiale på nettet – ikke mindst YouTube, hvor der findes et hav af videoer, som forklarer begreberne. Søg lidt rundt på nettet; så finder du hurtigt masser af spændende læsning omkring teknisk analyse, som kan hjælpe dig i gang med denne spændende analyseform.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *