Hvad betyder miljømærkerne, og hvordan kan du bruge dem aktivt i din virksomhed?

Miljømærkerne indeholder en brand-værdi, som du kan føje til din egen virksomheds brand. Du kan altså bruge miljømærkerne aktivt, når du skal promovere din virksomhed over for kunder, interessenter og mulige samarbejdspartnere. Men hvad betyder de forskellige miljømærker? Her er et overblik over de 5 mest gængse miljømærker, som figurerer på danske produkter.

Miljømærkerne og det, de står for:

Herunder ses de 5 mest gængse miljømærker, som dansker forbrugere støder på i butikkerne. Miljømærkerne står for noget forskelligt, hvorfor der her kommer en forklaring på, hvad mærkerne står for.

Svanemærket:

Svanemærket er et miljømærke, som kan findes i de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Island, Finland.) Svanemærket blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, men Danmark kom først med i ordningen i 1997. Svanemærket kan findes på næsten alle varer, der ikke er fødevarer. Svanemærket indikerer at produktet er miljømæssigt er blandt de bedste i sin kategori.

EU-Blomsten:

EU-blomsten er EU’s officielle miljømærke. EU-blomsten blev stiftet i 1992, og Danmark har været med helt fra begyndelsen.  EU-blomsten kigger ikke kun på den miljøbelastning, som sker ved produktionen af produktet, men ser også på miljøbelastningen ved brug og ved afskaffelse af produktet. EU-blomsten har altså fokus på hele produktets livscyklus, og ser på den samlede miljøbelastning, produktet har – hvilket også er gældende for svanemærket.

Vegan-mærket:

Vegan-mærket, eller solsikkemærket, som det også kaldes, blev stiftet af en vegansk forening i Storbritannien i 1944. Som navnet indikerer, så sætter mærket fokus på, at produkter skal fremstilles helt uden brug af bestanddele fra dyr. Selvom mange forbinder de veganske standarter med fødevarer, så går vegan-mærket langt ud over kun at omhandle ting, man spiser. Vegan-mærket findes nemlig på foruden fødevarer også på tøj, lejetøj og alle andre former for produkter, hvor bestanddele fra dyr findes i produktionen.

Astma og allergi-mærket:

Hvis et produkt bærer astma og allergi-mærket, den blå krans, så betyder det, at produktet er sikkert at bruge for folk med allergi, foruden at der er minimal risiko for at udvikle allergier ved at bruge produktet. Når du bruger produkter, der bærer astma og allergi-mærket, kan du blandt andet være sikker på, at produktet ikke indeholder parfume, ikke indeholder farve, ikke indeholder allergene stoffer og at alle ingredienser har en funktion i produktet.

Fairtrade-mærket:

Fairtrade-mærket er et internationalt mærke, der sætter fokus grøn, økonomisk og social bæredygtighed i Asien, Afrika og syd- og Mellemamerika. Hvis du køber produkter, der bærer fairtrade-mærket, så sikrer du, at landbrugsarbejderne, som håndterer dine varer, får en ordentlig løn, og at bønderne sætter fokus på at fremstille deres varer på en økologisk bæredygtig måde.

Hvordan din virksomhed kan drage nytte af miljømærkerne

Du kan som virksomhedsejer drage nytte af miljømærkerne, hvis du producerer produkter, der er omfattet af dem. Laver du produkter, der er omfattet af de overordnede emner, som miljømærkerne omfatter, så kan du bruge dem aktivt i din markedsføring både på direkte på produkterne, men også online. Ved at få dine produkter godkendt ved de forskellige miljømærkeorganisationer viser du, at både du og din virksomhed tager socialt ansvar for både mennesker og den klode, vi bor på. Dermed kan du bruge mærkerne aktivt og styrke din CSR-strategi markant.

Der findes mange miljømærker, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad der skal til for at blive godkendt til at bruge de forskellige mærker. Derfor findes der virksomheder, der har specialiseret i at hjælpe andre virksomheder med at søge om godkendelse til at bruge de miljømærkerne i deres markedsføring og på deres produkter.

Find en virksomhed, der har specialiseret sig i at søge om godkendelse til at bruge miljømærkerne her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *