Økonomi

Kom rigere gennem julen med disse tips

Julen er en dejlig tid – men julen er bestemt også en dyr tid. Julegaver, -mad og -kalendere samt alle de andre omkostninger, der kommer i forbindelse med julefrokoster og diverse arrangementer; det hele løber op, og mange har rigtig svært ved at få pengene til at slå til. Når kalenderen siger den 24. december, og julemaden og -gaverne skal nydes, er det ofte med en lille klump i maven – for ofte er der ikke flere penge på kontoen. Julen kan altså være svær at nyde helt, hvis bekymringer om økonomi kommer til at fylde for meget. Herunder får du nogle gode tips til, hvordan du kan få de økonomiske ender til at mødes i december, så du bare kan nyde julen uden bekymringer om penge og økonomi.

Denne artikel indeholder

Læg penge til side løbende

Dette råd kan du ikke bruge til så meget i år – men du kan helt bestemt bruge det næste år. Rådet er nemlig, at du kan sørge for at spare penge op til juletiden i løbet af året. Hvis du gør dette, vil du selvsagt have flere penge mellem hænderne i december. De fleste bruger flere penge i december end i de resterende måneder, og derfor er der i mange tilfælde også rig mulighed for at lægge et større eller mindre beløb til side hver måned, der er øremærket til julen. Hvis du gør dette, vil det være meget nemmere for dig at få råd til alt det, din december skal byde på – og du behøver ikke gå på kompromis med noget, for der kan blive råd til det hele – hvis du altså sparer op til det.

Tænk kreativt, og find alternative løsninger

Når du tænker på julen, behøver du ikke at tænke helt klassisk – hvis du tænker helt klassisk, kan du nemlig være helt sikker på, at julen bliver dyr. Du kan i stedet tænke en smule kreativt og finde på nogle anderledes løsninger. Dette gælder eksempelvis, når det kommer til julegaverne, som typisk er en stor økonomisk post for de fleste i december. Gaverne behøver ikke at være dyre, og du kan sagtens gøre dine kære glade med gaver, der er billige eller gratis. Du kan eksempelvis tage en tur i forskellige genbrugsbutikker, hvor du kan finde forskellige gode sager til billige penge. Du kan også være heldig at finde guld på genbrugspladsen – helt gratis.

Lån til julen

For mange ender julen med røde tal og et overtræk på kontoen. Det er både meget bekymringsfuldt og dyrt, idet der skal betales renter af beløbet. Hvis overtrækket bliver stort nok, kan det være svært at råde bod på det igen i januar, hvorfor det kan føre til en uhensigtsmæssig økonomisk dårlig cirkel. Hvis du får overtræk på kontoen i julen, kan du overveje, om det bedre kan betale sig at optage et lån til julen. Hvis du optager et lån til julen, kan du betale af på det i efterfølgende år, og derfor minder dette råd i virkeligheden meget om det første råd – det koster dog blot penge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *