Tyverialarm med eller uden abonnement

Denne artikel indeholder

Det mest oplagte er selvfølgelig at tage et kig på dit hus’ skal. Nemlig vinduer og døre. Er de i en kvalitet, der sikrer at det tager lang tid for tyven at komme ind, eller kan man vælte fordøren bare med et pust? Vælg døre der låser ved flere punkter, og sørg for at dine vinduer kan aflåses, så de ikke kan brydes op blot med et koben.

Det er også en fordel at vælge døre og vinduer, der består af sprosser med flere felter af glas. Tyven vil helst undgå steder, hvor man ikke kan få noget med ud, fordi der er massive bjælker i en dør eller et vindue. Det kræver selvfølgelig også, at dine døre er låst med nøgle indefra, og ikke blot med vridere, som mange har.

Tag også et kig på din boligs omgivelser. En lav hæk kan være dét, der afholder tyven fra at vælge dit hus. Er du bortrejst kan du bruge de gængse tips med at lade naboen parkere i din indkørsel, tømme din postkasse og fylde affald i din skraldespand.

Vil du være mere sikker? Installer en tyverialarm

Ovenstående tips er alle mere eller mindre gratis. Men vil du være mere sikker, bør du overveje at opsætte en tyverialarm. Et skilt på postkassen fra et anerkendt alarmselskab virker mange gange bedre end de typiske råd til sikring mod indbrud. Du skal virkelig have værdier, før tyven vil tage risikoen, der er forbundet med indbrud i et sikret hjem.

Men tag et godt kig på markedet for tyverialarmer inden du bestiller. Der kan nemlig være mange penge at spare ved at vælge det rigtige – og en dårligere sikring, hvis du vælger de billigste løsninger. Her får du vores gennemgang af de mest gængse tyverialarmer på det danske marked:

Oversigt over tyverialarmer

Markedet for tyverialarmer består i to hovedgrupper: Alarmer med og uden abonnement. Disse kan så igen inddeles i nogle undertyper; nemlig alarmer med billed- eller videoovervågning, og alarmer med sireneadvarsel.

Du kan også få alarmer, der blot virker ved sirene, som ikke alarmerer en vagtcentral eller via. sms eller apps. Disse er typisk de billigste løsninger, og bør ikke vælges, hvis målet med alarmen er, at du vil føle dig mere tryk. Endelig kan du få mere avancerede tyverialarmer, der også indeholder tågesikring, altså at der udlægges røg, eller tåge, i et lokale når alarmen går. Hvad du skal vælge, afhænger helt af din pengepung, og hvor stor fare der er for indbrud i din bolig.

Hop til tyverialarmer uden abonnement Hop til tyverialarmer med abonnement

Villa eller lejlighed kræver forskellige alarmer

Faren for indbrud er meget større i en villa, end i en lejlighed. Villaer ligger ofte i afskærmede haver, har mange døre og vinduer der er let tilgængelige, hvorimod lejligheder oftest kun har én adgangsvej: Nemlig fordøren, som oven i købet befinder sig i en opgang tæt på andre beboere.

Bor du i lejlighed kan du derfor oftest klare dig med en alarm med en enkelt rumføler, nemlig i det rum, hvor tyven kommer ind ad døren. Det er sjældent nødvendigt at sikre vinduer i lejligheder. Derfor bør du vælge en alarm, der er målrettet lejligheder, hvis du bor lidt oppe i højden.

Lejligheder i stueplan bør dog sikres som villaer, da der her ofte er mange vinduer, som tyven kan benytte.

Tyverialarm med abonnement

Alarmer med abonnement giver den største sikkerhed. Her er alarmen typisk koblet op på en vagtcentral, som overvåger den, sender vagter ud ved alarm og kan varsko dig, hvis alarmen går. De største herhjemme på det marked er Verisure og Falck Sikring, men der findes også en del andre på markedet. Brug guiden her på siden til at få et overblik.

Når du vælger en alarm med abonnement, skal du regne med en fast månedlig indtægt så længe dit abonnement gælder. På årsbasis er det en forholdsvis dyr løsning, sammenlignet med alarmer uden abonnement. Til gengæld er fordelene klare:

  • Vagtcentralen overvåger din alarm
  • Du får hurtig besked ved alarm
  • Selskabet kan sende vagter ud, og sikre din bolig ved indbrud

Som ved de øvrige alarmtyper kan du få tyverialarmer med abonnement, som du kan overvåge via. en app. Andre funktioner kan være fjernstyring af belysning og elapparater ved hjælp af smart plugs, og adgang til eksempelvis video data fra alarmen, så du kan holde øje med dit hjem, når du er væk.

Når du tegner aftale med et alarmselskab om installation af tyverialarm, får du ofte en meget billig installationspris. Det betyder, at du får en avanceret alarm, uden at skulle have en formue op af lommen. Til gengæld ved du så, at det koster penge hver måned fremadrettet. Det er naturligvis også selskabets incitament for at give dig gratis eller meget billig installation. De ved, at du vil være trofast kunde i lang tid fremover.

Tyverialarmer uden abonnement

Hvis du ikke føler, at du vil bruge hundredvis af kroner hver måned på en tyverialarm, kan du i stedet kigge på markedet for tyverialarmer uden abonnement. Især hvis du kan alliere dig med venner og bekendte, som kan rykke ud ved alarm. Det kræver dog en tyverialarm der kan sende beskeder via. gsm eller internettet.

Tyverialarmer uden abonnement kan købes både i byggemarkeder, og bestilles opsat af leverandører. Er du gør det selv typen, kan du spare en del penge sammenlignet med en tyverialarm med abonnement.

Hvis du selv vil installere din alarm, skal du som minimum have følere på indgangsdøre og rumfølere i de vigtigste rum. Det er oftest stue, køkken og eksempelvis fordelingsgange til værelser. Det kan også være en god ide at montere vinduesfølere, især på de vinduer der vender ud mod afskærmede områder af haven, eksempelvis på bagsiden af huset.

Hvis du er fast besluttet på at det skal være en tyverialarm uden abonnement, så er her nogen forskellige muligheder for sådan en løsning.

Sikkert Hjem Alarmpakke

Sikkert Hjem Alarmpakke

  • Markedets billigste
  • Ingen faste udgifter
  • Stilrent design
  • Mulighed for video

Bestil og modtag i morgen

Ajax Tyverialarm - Hvid

Ajax Tyverialarm - Hvid

  • Nem installation uden bøvl
  • Ingen faste udgifter
  • Stilrent design
  • Pris Garanti

Bestil og modtag i morgen

Ajax Tyverialarm - Sort

Ajax Tyverialarm - Sort

  • Nem installation uden bøvl
  • Ingen faste udgifter
  • Stilrent design
  • Pris Garanti

Bestil og modtag i morgen

Blaupunkt Alarmpakke

Blaupunkt Alarmpakke

  • Smart alarm uden abonnement
  • Intelligent styring af hjemmet
  • Trådløst alarmsystem
  • Styring via App og tidsløst design

Bestil og modtag i morgen

GSM bør være et krav

Vælger du at købe en tyverialarm uden abonnnement, skal den som minimum have et GSM modul. Med GSM modulet kan alarmen sende besked til et eller flere telefonnumre ved alarm. Så kan du vælge selv at få besked, samt at sende en besked til en eller flere, som du stoler på, og som vil kunne reagere ved alarm.

Vælg en alarm, der virker på trods af strømsvigt. Så er du sikker på, at alarmen går, selvom tyven saboterer husets strømforsyning inden indbruddet.

GSM opkoblingen kræver dog et SIM-kort, så du skal regne med et lille abonnement til telefonselskabet, med mindre du kan få et ekstra simkort til et eksisterende telefonabonnement. Men det skal du undersøge ved dit telefonsselskab.

Tyverialarmer med kamera

Både tyverialarmer med abonnement og uden abonnement kan fås i versioner med indbygget kamera. Nogle bruger alene kameradelen til at overføre billeder ved alarm, mens andre kan bruges til mere fredsommelig overvågning af din bolig via. en app eller internettet.

Vælger du en alarm fra de største udbydere som Verisure og Falck er tyverialarmen med indbygget billedoverførsel.

Det betyder, at der ved alarm overføres en serie billeder til vagtcentralen fra den enhed som udløste alarmen. Er det eksempelvis en rumføler i køkkenet, så vil der blive overført billeder fra denne enhed til vagtcentralen og din app.

Vælger du en abonnementsbaseret tyverialarm med kamera skal du ikke føle dig overvåget i det daglige. Billederne bliver først overført til alarmcentralen ved alarm.

Tyverialarm med røgkanon

Har du store værdier i din bolig, kan du tilføje en røgkanon til din tyverialarm. Udløses alarmen, bliver det eller de rum, hvor røgkanonen er installeret fyldt med røg i løbet af få sekunder. Det gør det praktisk talt umuligt for tyven at orientere sig, indtil rummet er tilstrækkeligt udluftet.

Men en sikring med røgkanon er en dyr løsning, som skal retfærdiggøres af større værdier, derfor er det sjældent en løsning for den almindelige villaejer – Men har du en møntsamling som du er særligt glad for, har du mulighed for at sinke indbrudstyvens arbejde i nogle minutter.

Vælger du at tyverisikre med røgkanon, bør du opsætte den, så den gør det svært at finde udgangsdøre. Tyven vil til enhver tid foretrække at gå gennem en dør når han er færdig, det kan du besværliggøre ved at sikre gangarealer og entreen med en tågekanon.

Alarmskiltene virker præventivt

At du har installeret en tyverialarm forhindrer ikke indbrud. Du er nødt til at fortælle det til tyven, inden han bryder ind. Så er der større chance for at han vælger et andet hus. Hvis udheldet har været ude, så kan du få tilbud på reperationer her.

Men det er ikke helt lige meget, hvilket signal dine alarmskilte sender. Der er stor forskel på, om der er opsat alarmskilte fra et anerkendt alarm- eller vagtselskab, eller det blot er alarmskilte fra Harald Nyborg.

Der er nemlig ikke sikkerhed for, at der rent faktisk er en alarm indenfor, hvis du ser alarmskilte fra byggemarkedet – Det er der, hvis du ser alarmskilte fra de kendte selskaber. De sørger nemlig for at nedtage skiltene, hvis du opsiger alarmaftalen – og du kan først få opsat alarmskilte, når alarmen er installeret.

Tyverialarmen er ikke 100% sikker

Til sidst skal du vide, at sikring med tyverialarm ikke forebygger indbrud 100%. Det vil stadig kunne forekomme, især hvis tyven er målrettet efter store værdier.

Men du vil opleve, at tyven hellere vil vælge andre huse, end at give sig i kast med det eneste på vejen, der er sikret med tyverialarm. Derfor er der god grund til at vælge en god alarm – og ikke mindst at skilte med at du har sikret med tyverialarm. Så kan du være heldig, at tyven vælger et andet hus, og ikke dit.

Skrevet af Per Allerup, https://omfi.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *